Annonce
Viborg Nyt

Byens Bedste slår ny rekord

Byens Bedste Jury består af (fra venstre) formand for Viborg Handel, advokat Tina Bach, formand for Viborg Kultur og Idrætsfond, advokat Ole Anders Petersen, salgschef i Mediehuset Viborg, Jan Sørensen, ejer af Viborg Netværk, Helle Rahbek og handelschef Helle Sørensen. Forrest projektleder Peder Toft fra Radio Viborg. Foto: Morten Dueholm
Når Viborgs bedste butikker, restaurationer og ekspedienter på lørdag kåres ved et stort awardshow, sker det på baggrund af flere stemmer end nogensinde før.
Annonce

VIBORG: Interessen for at være med til at udpege vinderne af de eftertragtede Byens Bedste-priser har igen i år været stor.

Faktisk så stor, at der er sat ny rekord i antallet af stemmer. Det fortæller tovholder på projektet, Peder Toft, der til daglig er programchef og morgenvært på Radio Viborg:

- Det er femte gang, vi kårer Byens Bedste i Viborg. Og antallet er stemmer har aldrig været større end i år. Da afstemningen lukkede søndag eftermiddag, havde hele 9.870 personer været forbi og sat deres elektroniske krydser, siger han.

Der er store følelser og synlig glæde, når vinderne af de eftertragtede priser uddeles ved Byens Bedste Awardshow. Årets priser uddeles på lørdag, hvor man i år for første gang kan komme med som publikum. Arkivfoto: Morten Pedersen
Annonce

Flot at være nomineret

Det er Radio Viborg og resten af Mediehuset Viborg, der står bag det store projekt, som har til formål at sætte fokus på den høje kvalitet og service i det lokale handelsliv. Og interessen er stor. Både blandt de mange kunder i butikkerne, som det høje stemmetal viser – og hos de deltagende forretninger og restaurationer.

- Det er tydeligt at mærke, at rigtig mange af de nominerede er glade og stolte. Og med god grund. Uanset om man vinder titlen eller ej, så er det altså et kæmpe skulderklap at være blevet nomineret, understreger Peder Toft.

De fire til fem nominerede i hver kategori er også udpeget på baggrund af deres kunder. Før det var tid til afstemningen, bad man nemlig om forslag til, hvem der burde komme med i det fine selskab. Også her blev det sat ny rekord, da man modtog hele 3.101 forslag.

Alle disse forslag blev gennemgået, vurderet og diskuteret af Byens Bedste Jury, som derefter udpegede de nominerede.

Annonce

Tre afstemninger

De endelige vindere findes på baggrund af tre afstemninger, som hver især tæller for en tredjedel af det samlede resultat.

Det er dels den offentlige afstemning, som altså i år har fået rekordmange stemmer. Derudover har der været afstemning blandt Viborg Handels over 200 medlemmer. Og endelig stemmer også den føromtalte Byens Bedste Jury.

Hvis der derefter er uafgjort mellem to nominerede, vinder den kandidat, der har klaret sig bedst i den store, offentlige afstemning.

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Toner af Guld i Fjandbohus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ti års forskning bag foredrag

Viborg Nyt

Julekoncert i Grønbæk Kirke

Viborg Nyt

Det ensomme hjerte

Viborg Nyt

Tid til julekalendere

Viborg Nyt

Jesper Lundgaard Julekoncert 2020

Viborg Nyt

Donation til nye omklædningsrum

Annonce