Annonce
Viborg Nyt

Byens nye bænke er på plads

De nye træbænke og skraldespande er sat op i Gravene og Sct. Mathias Port. Foto: Emma Rose Haas
Annonce

Viborg: De første seks af med tiden mange nye bænke og skraldespande er nu blevet sat op i gågadesystemet. Det er det nyrenoverede område ved Sct. Mathias Port og i Gravene, der har fået æren af at være det første sted, det nye byinventar sættes op.

De nye bænke er af en klassisk type med runding i sædet, så de giver en god siddekomfort, og det er planen, at disse bænke med tiden skal erstatte de metalbænke, der ellers er sat op i gågadesystemet, ligesom også skraldespandene udskiftes med en ny model.

De nuværende skraldespande og bænke er meget dyre at udskifte, og derudover har bænkene også fået en del kritik. Blandt andet er siddekomforten ikke den bedste, de er kolde at sidde på en stor del af året, og metallet bliver hurtigt grimt/grønt.

De nye bænke har også den klare fordel, at de er markant billigere end metalbænkene rundt om i gågadesystemet. Det koster over 30.000 kroner at udskifte en af metalbænkene, mens prisen på en af de nye bænke er 8500 kroner.

Teknisk udvalg har da også vedtaget, at når der fremover skal udskiftes bænke i gågadesystemet, så bliver det med de netop valgte træbænke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Donation til Mødrehjælpen

Viborg Nyt

Ryd op i roderiet

Viborg Nyt

Adventsudstilling over to gange

Viborg Nyt

Ansvar bliver man bare klogere af

Viborg Nyt

"Fem Fede Dage" på Viborg Gymnasium

Annonce