Annonce
Viborg Nyt

Corona medførte uventet vækst: Nu vil butik ride videre på bølgerne

Helle Bach i midten med to af sine betroede medarbejdere, Janni Kallesøe (t.v.) og Jeanette Bender (t.h.). Foto: Thomas Mark
Butiksindehaver Helle Bach er beviset på, at modgang kan gøre stærk. Trods to nedlukninger står tøjbutikken Vanilia bedre stillet end før, fordi man har fundet på nye måder at drive forretningen på.

Viborg: Det er nok de færreste butiksejere, der ligefrem har været glade for corona. Og det gælder også for Helle Bach, der to gange har ærgret sig over at måtte lukke døren for kunder i en længere periode.

Men de to nedlukninger har ikke kun været negative for Helle Bachs tøjbutik Vanilia. I hvert fald ikke, når man ser på forretningen nu, lyder det fra indehaveren.

- Vi fandt ud af, at vi både skulle og kunne noget andet og mere, end det vi allerede gjorde, siger Helle Bach, mens hun viser rundt i butikken.

Annonce

- Vi sælger kakao, skumfiduser, vafler, krydderier, pander, skærebræt og sengetøj. Det har vi aldrig solgt før. Og vi har solgt tre eksemplarer af den helt store peberkværn, der koster 2600 kroner. Vi havde lige bestilt én mere hjem, og så blev den solgt stort set med det samme. Vi er blevet en livsstilsbutik, fortæller hun videre.

Der er kommet krydderi på hylderne hos Vanilia - i bogstavelig forstand. Foto: Thomas Mark

Det ændrede fokus er kommet i forlængelse af corona-nedlukningerne. Folks shopping-vaner har ændret sig, lyder vurderingen fra Helle Bach, og derfor har det givet mening at ændre i butikken.

- Hvor kvinderne kom alene før, så er det i langt højere grad par eller hele familier, som kommer ind. Så vi skal også have noget, som manden og børnene kan kigge på, mens der bliver prøvet kjoler. Og der har det eksempelvis også bare været fantastisk med legepladsen på Hjultorvet, fortæller Helle Bach.

Synergieffekt

Det er faktisk lidt af et særsyn at se Helle Bach i butikken i øjeblikket. Hun er i gang med en længere kemobehandling efter at have fået konstateret brystkræft tidligere på året, og på grund af bakterier må hun ikke opholde sig i butikken, mens der er kunder.

Men kræften skulle være væk, og humøret og energien er intakt hos Helle Bach, der stolt viser den bare isse frem, mens hun fortæller om den hudpleje, hun har brugt på toppen, nu hvor håret er væk, hvorefter turen kommer til fortællingen om de gyldne briller, som giver et nyt udtryk.

Helle Bach har også startet en blog, hvor hun fortæller om sine oplevelser med at være kræftramt. Der kan dermed ses nogle synlige paralleller mellem Helle Bachs personlige situation og den i butikken: En ny situation er opstået, og så handler det om at få det bedst mulige ud af den.

- Vi har kunnet se, hvordan vores salg på nettet er eksploderet. Nu sælger vi lige så meget via nettet som i butikken, og det er helt klart noget, der har udviklet sig under og efter corona, fortæller Helle Bach, der også fremviser et decideret pakkerum til netbestillinger - den slags klarede man førhen oppe ved kassen.

Helle Bach er i øjeblikket ikke selv i butikken, når der er kunder, da hun ikke må udsættes for bakterier under sin kemobehandling. Foto: Thomas Mark

Ifølge Helle Bach er det en blanding af markedsføring i lokale medier samt livesendinger på Facebook, der kombineret med langt mere samarbejde på tværs af butikkerne og kommunen er grundlag for den øgede omsætning.

- Der er en synergieffekt i, at det tøj, vi viser i live-sendingerne, også er det, der bliver solgt mest af i butikken. Det er et andet univers, der har åbnet sig for os, lyder det fra Jeanette Bender, der sammen med Janni Kallesøe står for driften af butikken, når Helle Bach ikke er der på grund af sin behandling.

- Og ved du hvad. Nogle gange går det faktisk bedre, når jeg slet ikke er her, lyder det med efterfølgende latter og store smil fra Helle Bach.

Hvor kvinderne kom alene før, så er det i langt højere grad par eller hele familier, som kommer ind. Så vi skal også have noget, som manden og børnene kan kigge på, mens der bliver prøvet kjoler.

Helle Bach, indehaver Vanilia
Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Vigtig huskeregel til købere: Der skal to underskrifter til, før boligen er solgt

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Bliver revet væk: Rækkehuse er populære hos køberne

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Westlife i Viborg er reddet: Ny dato i 2022

Viborg Nyt

Klumme: Flere hunde kan ikke være alene hjemme (del 2)

Viborg Nyt

Klumme: Kartoffelferie…

Viborg Nyt

Stort sommerhus-projekt på vej i Hjarbæk: - Det løfter området et niveau op

Viborg Nyt

Klumme: Øg din Q10-aktivitet i kroppen helt naturligt

Viborg Nyt

Holzmanns 'afløser' på plads i centret: Ny taske- og lædervarebutik flytter ind til black friday

Viborg Nyt

International trio gæster Viborg

Viborg Nyt

Lokal glæde over nye rejsevejledninger: - Der er et opsparet behov for at rejse ud og opleve

Viborg Nyt

Masser af muligheder for at få testet hørelsen gratis

Viborg Nyt

Lokalkendt slagtermester siger stop efter 30 år: - Timingen var rigtig, så det var med at slå til

Viborg Nyt

Klumme: Derfor er søvn vigtigt for dit sexliv - og meget andet

Viborg Nyt

Få det fulde overblik over uge 42 på Viborg-egnen: Det må du ikke gå glip af i din efterårsferie

Viborg Nyt

Klumme: Kulturnat og kulturdebat

Viborg Nyt

Opfordring til foreninger: Vi har 100.000 kroner - kom og søg

Viborg Nyt

Ny høreklinik er åbnet i Viborg: Tilbyder både at lukke lyden ind og holde den ude

Viborg Nyt

Gågadebutikken er 50 år og ejeren 75: - Jeg har ingen ønsker om en pensionist-tilværelse

Viborg Nyt

Sct. Mathias Centret bliver en butik fattigere

Viborg Nyt

Et helt unikt "ja tak-tilbud" til to unge hærværksmænd: Meld jer selv, så får I et stjerneskud og slipper for en politianmeldelse

Viborg Nyt

Trekløver i Overlund: - Vi klæder hinanden godt, men skal have flere ind og smage

Viborg Nyt

Klumme: Hvad kvinden ville ønske, at manden vidste om hendes seksualitet

Viborg Nyt

Efter 20 år i familien sælges kendt Viborg-restaurant - den nye ejer kommer fra konfliktfyldt afslutning i Bjerringbro

Annonce