Annonce
Viborg Nyt

Corona-venlig dating på Skype

Kimi Sand
Annonce

Viborg: Mange mennesker lider i denne lockdown-tid. Mange mennesker er ensomme, og vi bliver rådet til ikke at lukke nye mennesker ind i vores ”boble”. Mange mennesker mangler fysisk kontakt og går ind i tilstande, der minder lidt om depression. Hudsulten raser.

Dem, som har en partner og/eller familie i deres boble, er jo heldige og mange af dem begynder virkelig at påskønne det, de har. For andre bliver det en erkendelse af, at de ikke er sammen med den rigtige partner og atter andre opdager, at det er på tide at arbejde lidt på forholdet.

Men hvad med dem, som ingen har. Skal de bare helt holde op med at date, søge eller få kontakt i supermarkedet?

”Nej”, siger jeg. Men som med mange af de andre nye tiltag, vi bliver nødt til at indføre i disse tider, må vi være kreative for at få vores hverdag til at passe til de restriktioner, vi er underlagt mere eller mindre frivilligt. Det er i hvert fald fornuftigt at passe på hinanden, og langt hen ad vejen er det jo en god ide at prøve at gøre ting på nye måder.

Jeg har flere gange opfordret til at lære hinanden godt at kende og tage forholdsregler, tests og så videre, inden vi kaster os ud i seksuelle og forpligtende forhold. Både for at passe på jer selv, undgå kønssygdomme og nu også den ekstra udfordring i corona. Den udfordring må vi så tage op, men det betyder jo ikke, at man ikke kan date. Vi må bare bruge nogle af de redskaber, som folk i langdistanceforhold allerede har brugt i flere år.

Find hinanden på de sædvanlige dating-sites, men vent med at mødes "in real life". Tag det som en udfordring - en måde at lære hinanden bedre at kende - inden I virkelig mødes. Brug Skype, video på Messenger, Zoom og alle de andre platforme. De kan virkelig noget. Jeg har selv været nødt til at lære at bruge mange forskellige af disse metoder i mit arbejde, og stille og roligt begynder klienterne at vænne sig til, at det er en mulighed og ikke så farligt.

Det visuelle kan da helt klart noget, for her kan man se ansigtsudtryk og kropssprog, og jeg har endda hypnose-sessioner over Skype. I forhold til dating kan man også komme langt omkring, og man kan se hinanden i øjnene uden at risikere nogen smitte. Der er jo også mulighed for inspirerende sexsnak og lidt visuel leg på disse medier - uden kondom.

Jeg har erfaret, at nogle sexarbejdere også har skiftet til online sessioner, så det må kunderne nøjes med for tiden. Men der er også mange muligheder, og kunderne kan sende ønsker til pigerne, som så kan udføre dem på skærmen, det er da sikker sex. Pas på jer selv.

Skriv gerne til mig med spørgsmål eller fortæl om dine erfaringer.


I forhold til dating kan man også komme langt omkring, og man kan se hinanden i øjnene uden at risikere nogen smitte. Der er jo også mulighed for inspirerende sexsnak og lidt visuel leg på disse medier - uden kondom.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Når en drøm bliver til virkelighed

Viborg Nyt

Ny ung filialdirektør hos Nordea

Viborg Nyt

Kan kunsten redde verden?

Viborg Nyt

Se din partner med nye briller

Viborg Nyt

Hvorfor skrive en "ikke-historie"?

Annonce