Annonce
Viborg Nyt

Efterlyste lejeboliger på vej i Mønsted

Der er nye lejeboliger på vej på Kalkstensvej, hvor et lokalt baseret selskab vil bygge i første omgang fire nye lejeboliger. Foto: Kurt Mosgaard
Lokalt ejendomsselskab vil bygge lejeboliger i Mønsted, og også Boligselskabet Viborg Amt sigter mod at bygge lejeboliger i byen - og det glæder lokalrådet.
Annonce

Mønsted: Der er lange ventelister på de eksisterende lejeboliger i Mønsted, og derfor har nye lejeboliger længe været på ønskesedlen i byen. Og nu er der lejeboliger på vej på Kalkstensvej.

Her vil det lokalt funderede Ejendomsselskabet Kalkstensvej nu bygge i første omgang fire lejeboliger - på længere sigt måske yderligere fire lejeboliger alt efter efterspørgslen.

Det fortæller Rene Madsen, der sammen med med Jeppe Bak står bag selskabet, der er oprettet i forbindelse med byggeprojektet.

- Vi regner med at påbegynde byggeriet efter sommerferien, og det er planen, at de første fire boliger fordelt på to sammenhængende huse står klar til indfly

Mønsted lejeboliger

tning i begyndelsen af det nye år. Er efterspørgslen til det, så vil vi bygge yderligere fire lejeboliger, siger Rene Madsen, der også fortæller, at man har fået rigtigt god respons  på projektet.

- Lejeboliger er jo noget, der er blevet efterlyst længe i Mønsted, men indtil videre er der ikke sket noget, så derfor valgte vi at tage sagen i egen hånd, siger Rene Madsen, der er med som investor, mens Jeppe Bak står i spidsen for byggeriet, da han er partner i byggefirmaet BGB A.S med adminstration i Skive og projektafdeling i Ishøj.

Annonce

Mangel bremser udvikling

Flere lejeboliger er som nævnt blevet efterlyst af blandt andet Mønsted og Omegns Lokalråd, der har påpeget, at manglen på lejeboliger bremser udviklingen i byen.

Det har nemlig betydet, at det har været svært at få flow i salget af ejerboliger, fordi eksempelvis ægtepar, der er kommet op i alderen, ikke har kunnet finde en mindre lejebolig i stedet for parcelhuset. Dermed har man måske været nødt til at blive i huset, og det har så betydet, at der ikke kommer huse til salg, som nye unge familier kunne købe, har lokalrådet tidligere påpeget.

Derfor glæder det også Kurt Mosgaard fra lokalrådet, at der er lokale, der har taget teten til at bygge netop lejeboliger.

- Der er op mod 25 på venteliste til de eksisterende lejeboliger, så det har virkeligt været efterspurgt, og derfor er det dejligt, at der er to lokale, der nu af egen kraft gør noget ved det, siger Kurt Mosgaard.

Annonce

Boligselskab med byggeplaner

Ud over det lokalt forankrede projekt er Boligselskabet Viborg Amt også på vej med nye lejeboliger - ligeledes på Kalkstensvej- hvor man har planer om at bygge otte lejeboliger som tæt-lav bebyggelse.

Det fremgår af den seneste kvotetildeling til nye almene boliger, som boligselskaberne står bag, som byrådets økonomi- og erhvervsudvalg drøftede på udvalgets seneste møde.

Blandt de projekter, som udvalget valgte at sende videre til budgetforhandlingerne for 2021 i august, er blandt andet byggeprojektet i Mønsted. Kommunen står til at skulle stille med en såkaldt kommunal grundkapital til Mønsted-byggeret på 1,6 millioner kroner.

Også byggerier af nye almene boliger i Ørum, Stoholm, Møldrup og Sparkær skal indgå i budgetlægningen, fremgår det af referatet fra mødet.


Lejeboliger er jo noget, der er blevet efterlyst længe i Mønsted, men indtil videre er der ikke sket noget, så derfor valgte vi at tage sagen i egen hånd.

Rene Madsen, Ejendomsselskabet Kalkstensvej
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Er du kæreste med din kæreste?

Viborg Nyt

Ny kunderådgiver

Viborg Nyt

New Jungle Trio kommer til Houlkær

Viborg Nyt

Camping i skovens dybe stille ro

Viborg Nyt

Butikschef vender tilbage til Wagner

Annonce