Annonce
Viborg Nyt

Ekspert: Der findes ingen kunde eller forretningsdrivende, der kan få parkeringspladser nok

Fischers Plads er en af de store parkeringspladser i Viborg - i 2020 vil der komme endnu flere pladser, når det nybyggede parkeringsanlæg står klar. Arkivfoto: Morten Pedersen
Det er svært at gøre alle glade, når det handler om parkering. Viborg har mange parkeringspladser i forhold til andre byer, men det kan være en udfordring, at de er så spredt, siger rådgiver Per Nyborg.
Annonce

Viborg: Ifølge Viborg Kommunes egne tal er der 800 gratis parkeringspladser med to eller tre timers tidsbegrænsning helt tæt på centrum - og 2950 gratis parkeringspladser inden for 10 minutters gang af gågaden, hvoraf de 1500 er med ubegrænset tid.

Men er det nok?

Det er ikke entydigt nemt at svare på, lyder det fra Per Nyborg, der er administrerende direktør for rådgivningsfirmaet Institut for Center-Planlægning, der blandt andet arbejder med optimering og udvikling af parkeringsløsninger.

Han peger på, at Viborg har mange parkeringspladser, men at de omvendt også er relativt spredt ud over den centrale bydel.

- Noget af det, der er afgørende for folks oplevelse, er, hvordan parkeringspladserne ligger - er de samlet eller spredt? En by kan godt have mange pladser, som bare er fordelt på mange forskellige steder. Andre steder kan der være færre pladser alt i alt, men så er pladserne i stedet samlet, så de syner af mere, siger Per Nyborg.

Han oplever, at mange mennesker i jagten på den bedst mulige parkeringsplads faktisk spilder den tid, som man kunne have sparet ved at gå nogle ekstra meter.

- Vi oplever ofte, at folk hellere vil køre rundt i 10 minutter for at finde en plads, der er placeret lige op ad gågaden, end de vil gå 150 meter. Det kan faktisk være helt absurd ind imellem, siger Per Nyborg.

Det kan være svært at ændre den tankegang hos gågadebesøgende, men der er faktisk noget, som kommunen og detailhandlen kan gøre:

- For nogen kan 10 minutters gang være en uoverstigelig omgang. Men her er vores forslag næsten altid, at man skal gøre så meget som muligt i forhold til at lave en flot gåtur, der kan byde på oplevelser ind til gågaden. Det kunne måske overbevise flere om, at de skal tage den tur.

Per Nyborg. Pressefoto
Annonce

Kan aldrig få nok

Men tilbage står en ifølge Per Nyborg næsten uløselig opgave for byplanlæggerne.

- Generelt er indstillingen hos både kunder og forretningsdrivende, at ligegyldigt hvor mange parkeringspladser, der er, så er der alligevel ikke nok. De vil altid råbe på flere pladser. Også selvom analyser viser, at der aldrig vil blive fyldt op på pladserne på alle de normale dage.

Udfordringen opstår især i spidsbelastningsperioderne, hvor mange vil søge ind mod gågaden.

- Folk kan godt have den tanke, at "her plejer jeg at holde, så der kører jeg hen igen", selvom tidspunktet er håbløst, da der sker et eller andet ekstraordinært i byen.

Derudover påpeger eksperten på udfordringen med mange arbejdspladser i området, hvor en god del af gågadegængernes pladser bliver optaget af folk på arbejde. Det kan løses med betaling eller tidsrestriktioner - men det bliver også omgået af folk, der går ned og retter på p-skiven.

- Betalt parkering har også den slagside, at 70 procent af indtægten vil gå til staten, og det er lidt en skam, for en begrænset betaling kan også have en god effekt.

Annonce

Så mange gratis p-pladser er der i Viborgs midtby

Viborg Nyt har talt op, hvor mange gratis parkeringspladser, der er i Viborg midtby på baggrund af kommunens registrerede p-pladser på viborg.dk.

Inden for to minutters gang fra gågaden:

- 6 pladser med 30 minutters parkering

- 513 pladser med 2 timers parkering

- 287 pladser med 3 timers parkering

Inden for fem minutters gang fra gågaden:

- 80 pladser med 1 times parkering

- 310 pladser med 2 timers parkering

- 76 pladser med 3 timer parkering

- 160 pladser med ubegrænset parkering

Inden for ti minutters gang fra gågaden:

- 10 pladers med 1 times parkering

- 175 pladser med 2 timers parkering

- 1338 pladser med ubegrænset parkering

I alt 2955 gratis parkeringspladser (3180 i weekenden)

SE KORT OVER GRATIS P-PLADSER FRA VIBORG KOMMUNE HER

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Butikschef vender tilbage til Wagner

Viborg Nyt

Sex uden samtykke?

Viborg Nyt

Sund livsstil og stærke knogler

Viborg Nyt

Er det kedeligt at gå på museum?

Viborg Nyt

Baggårdsfortællere vågner af dvalen

Viborg Nyt

Sidefløj ved hotelbyggeri rejst

Annonce