Annonce
Viborg Nyt

Eksplosiv vækst i salget hos lokal fyrværkeriforhandler

Søren Gjørtz fra Ebbes Krudt og Kugler. Han fortæller, at fyrværkerisalget har været godt i år. Arkivfoto
Hos de lokale fyrværkerihandlere har salget af fyrværkeri været godt i år. Ebbes Krudt og Kugler oplevede en stigning på cirka 30 procent sammenlignet med tidligere år, fortæller den ene af mændene bag fyrværkeriforhandleren.
Annonce

Viborg: Igen i år har debatten om, hvorvidt fyrværkeri skal forbydes, fyldt i dagsordenen hos politikere og medier omkring nytårstid.

Dyreværnsforeninger og politiske foreninger har advokeret for varierende grader af forbud. Det har de dog ikke mærket noget til hos Ebbes Krudt og Kugler. Tværtimod.

Her fortæller Søren Gjørtz, som står for fyrværkerisalget med sin kompagnon Lars Jensen, at de har solgt for 30 procent mere end normalt.

Ikke helt så stor en vækst har de oplevet ved krudt-konkurrenterne. Claus Frederiksen, som er varehuschef i Bilka, fortæller dog, at kunderne også der har brugt flere penge på fyrværkeri, end de plejer.

- Mange har nok tænkt, at de vil sørge for noget ekstra festlighed lige netop i år. Og hvis der normalt er fem par, der holder nytår sammen og køber en raket og et batteri, så købte hvert par måske en raket og et batteri til sig selv i år. Det kan være en del af forklaringen, siger Søren Gjørtz fra Ebbes Krudt og Kugler.

 Lars Jensen og Søren Gjørtz fra Ebbes Krudt og Kugler. Arkivfoto

Udover de særlige omstændigheder fortæller Søren Gjørtz, at viborgenserne generelt er gode til at bakke op om det lokale fyrværkerisalg:

- Den lokale opbakning er fantastisk. Det er ud over alle grænser. Folk kommer ofte og siger, at de udelukkende handler lokalt, når det gælder fyrværkeri. Det skal de havde kæmpe ros for, især i en tid hvor man kan få alt på nettet hos de nationale forhandlere, siger Søren Gjørtz.

Annonce

Synd for dyrene

Som den ene af frontmændene for Ebbes Krudt og Kugler har Søren Gjørtz naturligvis også hørt om den verserende debat om fyrværkerisalg. Og som en del af branchen har han naturligvis også en holdning til emnet.

- Jeg kan godt forstå, at det er synd for hundeejerne og for hundene selv. Det har jeg fuld forståelse for. Men det er bedre, at vi har de fem dage at skyde af i nu, end da vi havde tre måneder førhen. Jeg tror, at hvis der kommer et totalt forbud, så vil nogle personer bare selv skaffe det ulovligt eller lignende. Og så er det, at det går galt. Så er det bedre, at lade os der har styr på det sælge noget, som, vi ved, er i orden, siger Søren Gjørtz.


Jeg kan godt forstå, at det er synd for hundeejerne og for hundene selv. Det har jeg fuld forståelse for. Men det er bedre, at vi har de fem dage at skyde af i nu, end da vi havde tre måneder førhen. Jeg tror, at hvis der kommer et totalt forbud, så vil nogle personer bare selv skaffe det ulovligt eller lignende. Og så er det, at det går galt.

Søren Gjørtz, Ebbes Krudt og Kugler
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Udskældte pudebump er fjernet

Annonce