Annonce
Viborg Nyt

En sejlivet myte: Én gang stress - altid stress

Karina Riis
Annonce

Viborg: Jeg bliver ofte spurgt: "Når jeg én gang har haft stress, vil jeg så altid være ekstra disponeret for stress?"

Det korte svar er, at det kan være sandt, men også at sådan behøver det ikke at være. Det afhænger fuldstændig af, hvilken læring du tager med efter en stressperiode.

Jeg tænker ikke, at nogen vælger bevidst at forblive stressede, men ubevidst og med den forkerte tilgang kan du nemt ende på denne vej. Dette sker, når det primære fokus er at komme tilbage til det, der var, før stressen satte ind. Når du stædigt insisterer på at komme tilbage til lige så meget arbejde og lige så mange aktiviteter som før.

Du glemmer, at du faktisk arbejdede flere timer, end du blev betalt for, og pressede dig selv langt mere, end noget menneske rent biologisk er designet til.

Det sker, når du springer den læring over, der ligger i stress, og fortsætter med at prioritere alle andres behov over dine egne og tillader grænser i dit liv, der dræner energi fremfor at nære og give energi.

Annonce

Kroppen skal hvile - det samme skal sindet

Stress er ikke en sygdom, men en naturlig fysiologisk reaktion på en farlig situation, der sikrer, at du kan præstere bedre i en overlevelsessituation. Selvfølgelig kæmper du ikke for fysisk overlevelse på kontoret eller derhjemme, men når du overbelaster dit sind med tanker og uendelige gøremål, så trigger du denne mekanisme i hjernen.

Problemet opstår, når stresstilstanden opretholdes over lang tid. Det er kroppen ikke bygget til og begynder derfor at sende signaler om, at vi skal lave noget om.

Vi ved alle, at et overbelastet knæ skal have hvile for at hele, og det er bredt accepteret. Vi ved også, at efter en træning eller løbetur, så skal kroppen have tid til at restituere. Samme princip gælder for sindet. Desværre er der ikke den samme brede accept af en længere restitutionsperiode i forbindelse med en stresssygemelding. Det opfattes mest som et svaghedstegn og ikke en beundring over, at du har løbet et mentalt maraton gennem uger og måneder.

Annonce

Skab en ny normal

Det er muligt at blive ven med stressen ved at skabe en "ny normalsituation", som medtager læringen fra stressperioden. Den primære fokus skal være at lytte til kroppens signaler og respektere dem og handle på dem, når det er nødvendigt. Det kræver, at du begynder at respektere sindets behov for vekslen mellem aktivitet og pause. Du skal øve dig i at sætte sunde grænser i sit liv og antager en kærlig, venlig og accepterende tilgang til dig selv.

Det kræver naturligvis en indsats - men alle kan gøre denne indsats. Faktisk er det det, der vil være langt det mest naturlige for os at gøre, fordi vi her begynder at leve i det flow, vi oprindelig er skabt til, og som derfor er nærende for krop, sind og sjæl.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Julemarked åbner igen

Viborg Nyt

Kulturnatten og Viborg i farver

Viborg Nyt

Byggefirma vil opføre 20 huse på tømmergrund

Viborg Nyt

Småt - men godt - modeshow

Viborg Nyt

Ny medarbejder hos By Brorson

Viborg Nyt

Tag på tur med Bymanden

Annonce