Annonce
Viborg Nyt

En skål suppe og en poetisk rejse

Annonce

Viborg: Jeg vil gerne invitere dig på en (eller ja faktisk flere) poetiske rejse(r) i Viborg. Den første tur begynder den 16. juni, hvor du ad brostensstien i Mogensgade skal finde det lille kulturhus, Paulunet. Her bor Jane og Lars i det, der engang var Peter Seebergs lille teaterscene. Her kan du komme til "suppe og samtale" med Egnsteater Carte Blanche.

Aftenen kommer til at tage form af et måltid med fire retter. "Jeg står for forretten," fortæller Sara Topsøe-Jensen - "og den kommer til at bestå af en guidet samtale".

Herefter kommer hovedretten, som er suppe fra Cafe Reborn, og derefter leverer Lars Hamann fra Paulunet en ganerenser i form af en filosofisk tænkepause.

Endelig slutter aftenen af med, at gæsterne sammen bygger noget, guidet af Jane Ingerslev fra Paulunet og Betina Herløv fra Carte Blanche. Tilmelding sker til suppeogsamtale@cblanche.dk senest fredag den 12.. Der er kun 40 eksklusive pladser.

Den anden rejse er også med Egnsteater Carte Blanche, som tager dig med på en stilhedsvandring i det smukke Hald. Turen med Carte Blanche er en anderledes måde at geare ned på efter arbejdsdagen. De inviterer på en guidet poetisk vandring, hvor du kan opleve naturen - og se dig selv i den - fra nye og overraskende vinkler. Turen varer en time, og der er tilmelding ved at sende en mail til: mail@cblanche.dk

Mødested: Dollerup Ishus, Ravnsbjergvej 70, 8800 Viborg kl. 16.30, den 24. juni.

Klummeskribent Anders Kristensen

Anders Kristensen er 56 år og har boet i Viborg i cirka 20 år. Anders er også kendt som "Kultur Anders" og er til dagligt ansat i Region Midtjylland, mens fritiden går med at arrangere kulturelle events, mindre koncerter i baggårde eller andre små utraditionelle oplevelser.

Anders Kristensen er aktiv som frivillige og er med i bestyrelsen for spillestedet Paletten og Egnsteater Carte Blanche.

Annonce

Noget helt andet

Havefesten, som jeg omtalte i en tidligere klumme, vokser og vokser. Jeg håber, at du/I har lyst til at holde have-, altan- eller kælderfester. Har du/I det, så gå ind på facebook og søg efter havefesten online. Det er fredag den 19. juni med musik og gæster fra hele Danmark, men hjemme hos dig selv bag skærmen.

Kig ind på hjemmesiden www.vierviborg.dk eller de to apps Pindle og GOvisit og se, hvad der ellers sker for dig og din familie.

Hvis du har et spørgsmål om kultur i Viborg kommune, eller gerne vil have dit arrangement omtalt - så skriv til e-mail: anders@kulturselskabet.nu.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ejendomsmægler går imod tendens

Viborg Nyt

Bliv en del af Viborgs historie

Annonce