Annonce
Viborg Nyt

Er du en succes?

Karina Riis
Annonce

Viborg: Min påstand er, at alle stræber efter at være en succes. Så vi kan få ros eller anerkendelse og få styrket vores selvtillid eller selvværd. Det er et grundlæggende menneskeligt behov, som får os til at føle os som værdifuld del af flokken.

Men hvornår er du en succes? Succes er, ifølge ordbogen "at noget bliver meget vellykket og medfører stor anerkendelse, fortjeneste, fremgang; et vellykket og heldigt resultat". Så succes er subjektivt og op til dig eller dem, du sammenligner dig med. For nogen er det en succes at komme ned i hallen og bevæge sig. For andre vil det være at vinde det lokale klubmesterskab. Andre igen vil være verdensmester. Men alle tre er en succes for den enkelte.

Annonce

Succes kan ikke måles

Vi stræber efter noget, som ikke kan måles. Det skaber i mine øjne stor usikkerhed og et øget præstationsræs, da du aldrig helt ved, hvornår din indsats er god nok. Succes er jo ofte et resultat af hårdt arbejde (og måske lidt held), så at være succesfuld kræver en indsats fra dig. Hvad vil du så gerne være succesfuld med? Vil du være en god forælder, have en god karriere, være sund og velklædt, være en god kæreste, have et pænt og rent hjem? Der er så mange områder, hvor du kan udmærke dig, men du kan ikke nå det hele.

Det kan dog nemt se sådan ud, når du scroller igennem de sociale medier. Så sammenligner du dig selv med dine venners vidunderlige billeder fra en rejse, deres nye bil, hjemmebagte kage, gennemførte maraton eller efteruddannelse.

Puha, hvornår skal du leve op til alt det? Og det skal du selvfølgelig heller ikke. Din ven, som netop har gennemført et maraton og ser glad, stolt og svedig ud på billederne har ikke haft tid til at bage kage eller tage en efteruddannelse. Hun har brugt sin dyrebare tid på at træne og spise sundt. Så du skal passe på med at sammenligne dig med summen af dine venners succeser – der er ingen, der kan lægge en så stor indsats på alle områder af deres liv.

Annonce

Vælg din succeser med omhu

I stedet for at stræbe efter succes i alle livets områder, så foreslår jeg, at du bevidst vælger de områder, som er vigtigst for dig, og bruger din dyrebare tid der. Så du bruger din energi og tid bevidst på noget, som giver dig glæde i stedet for at fare blindt rundt i et hamsterhjul, som ikke giver noget igen. Og ja, du skal vaskes tøj og sætte i opvaskeren, men du behøver ikke give huset en hovedrengøring hver weekend. Du behøver ikke efteruddanne dig, du behøver ikke løbe et maraton, du behøver ikke den designerlampe. Du bestemmer selv, hvor barren skal sættes, og sætter du den lavt, er det nemmere at blive en succes.

Det lyder måske uambitiøst? Men hvad er dit mål? Perfektion udadtil eller at hvile i dig selv indadtil? Du skal definere dine egne succeskriterier, så du er sikker på at blive en succes. Det er langt mere selvkærligt at fejre sin egne små sejre end at skælde dig selv ud over de ting, du ikke nåede.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Kan der være for meget kultur?

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Intimkoncert på keramikværksted

Viborg Nyt

30 år hos Jørgen Olsen A/S

Viborg Nyt

Jensens Bøfhus overlever i Viborg

Viborg Nyt

Heldagskursus i akvarelmaleri

Viborg Nyt

Lok ungerne udendørs trods regn og rusk

Viborg Nyt

Er du alene… eller er du ensom?

Annonce