Annonce
Viborg Nyt

Redaktørens perspektiv: Et bybillede, der hastigt ændrer sig - heldigvis

Viborg Nyt redaktør Thomas Mark
Annonce

Viborg: For en sjælden gangs skyld havde familien og jeg en helt fri weekendkalender - ingen familiebesøg, ingen komsammen med venner, ingen fodbold- eller håndboldstævner. Bare fri, sammen.

Så da regnen piskede ned lørdag var beslutningen ligetil. En tur i Viborg Svømmehal, så vores 8-årige vandhund kunne boltre sig, og vores 4-årige, knap så vandglade, kunne blive lidt mere tryg i det våde element.

Mens den yngste iklædt svømmevinger holdt sig i det varme bassin med moderen, var jeg med oppe på rutsjebanen med den ældste. Herfra kan man få et godt view ud over arbejdet med banebyen og Midtbyens Gymnasium - og blive mindet om, hvor hurtig ting ændrer sig og udfolder sig i vores by.

Det kan man også se i denne avis. Espresso House i det tidligere Photocare-lokale og Café 89 i Gravene vil snart åbne dørene som to nye serveringssteder i byen, Aldi er på vej med en ny butik på Koldingvej, og den 30. januar slår den nye Lidl dørene op i Houlkær.

Man kan også læse om de to behandlere, Chinette Jørgensen, der har åbnet en fodplejeklinik hos frisøren Smuk by Læsø på Kirkebækvej, mens Ulla Nørgaard torsdag åbner sin "Walk in Akupunktur" i Jernbanegade.

I Sct. Mathias Centret er Telenor den anden butik på bare et par uger, der lukker, efter By Skagen sagde farvel ved årsskiftet. Nu må servicen fra Telenor findes i Bilka, Elgiganten og på nettet.

Med andre ord: Bybilledet ændrer sig hastigt. Og gudskelov for det. For virkeligheden ændrer sig. Industriområder bliver til beboelse. Butikker lukker. Nogle flytter. Andre åbner. Erhvervsdrivende i Viborg virker klar til aktivt at tilpasse sig, og det giver den fremdrift, som byen og lokalsamfundet har brug for.

Sidegevinsten på kort sigt for Viborg Nyt er, at vi har masser at skrive om. Med de ord: God læselyst.

Espresso House i de tidligere Photocare-lokale og Café 89 i Gravene vil snart åbne dørene som to nye serveringssteder i byen, Aldi er på vej med en ny butik på Koldingvej, og den 30. januar slår den nye Lidl dørene op i Houlkær.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Bliv en del af Viborgs historie

Viborg Nyt

Soppefesten bliver til Droppefesten

Viborg Nyt

Nye p-pladser på vej i banebyen

Annonce