Annonce
Viborg Nyt

Et helt unikt "ja tak-tilbud" til to unge hærværksmænd: Meld jer selv, så får I et stjerneskud og slipper for en politianmeldelse

Et overvågningskamera har fanget to hærværksmand på Gl. Skivevej, som nu kan vælge imellem en politianmeldelse eller et gratis stjerneskud. Arkivfoto: Scanpix
"Kokken" på Gl. Skivevej har tidligere været udsat for hærværk - og det skete igen natten til tirsdag. Men denne gang er gerningsmændene blevet fanget på kamera. Det har fået ejeren Ketty Larsen til at komme med en anderledes opfordring.

Viborg: Er det to unge mænd eller to "tøsedrenge", som har begået hærværk mod spisestedet "Kokken" på Gl. Skivevej?

Det spørgsmål vil ejer Ketty Larsen gerne have besvaret.

Hun har nemlig via sit overvågningskamera billeder af to mænd på cirka 20 år, som natten til tirsdag i sidste uge klokken 2.55 har rykket et banner ned og taget det med sig. Det er siden blevet fundet i busskuret på H.C. Andersensvej.

Annonce

Og hvis de to unge mænd har mandsmod nok til at tage ansvar for deres handlinger, så har Ketty Larsen et godt tilbud.

- "Ja tak tilbud" kun til to bestemte personer, lyder det fra et opslag på Facebook, som Ketty Larsen blandt andet fortsætter med:

- Hvis I kommer og giver mig en undskyldning og naturligvis lover ikke at gøre det igen, så giver jeg et stjerneskud til hver af jer og betaler selv regningen for reparation af banneret.

Til avisen uddyber Ketty Larsen, hvorfor hun har valgt at gå den vej i stedet for bare at anmelde til politiet i første omgang.

- I min verden er der håb om, at det kun er drengestreger. Jeg har oplevet hærværk før, hvor det gik ud over mine blomsterkummer. Dengang havde jeg bare ikke kamera på. Det har jeg så nu, og jeg har fået billeder af de to unge mænd, hvor man kan se, at de river banneret ned, fortæller Ketty Larsen.

Ketty Larsen står klar med to stjerneskud, hvis de to unge mænd har mandsmod nok til at komme forbi "Kokken" og sige undskyld. Foto fra Facebook

Hun har selv i mange år haft ansat unge mennesker, der havde brug for et puf i den rigtige retning, og hun har et stort hjerte for dem, som tør gøre noget ved deres udfordringer i livet.

- En ældre herre fortalte mig engang, "at det er menneskeligt at fejle – men det er mere menneskeligt at rette en fejl". Han har fuldstændig ret. Og derfor vil jeg gerne give knægtene her muligheden for at rette det, de måske har gjort i ren kådhed, siger Ketty Larsen og fortsætter:

- Øl havde de vist fået nok af i nat, men jeg giver også gerne en sodavand til stjerneskuddet, hvis de har lyst. Og de bliver på ingen måde udstillet, hvis de kommer forbi. De kan ringe, og de kan komme ind ad bagvejen. Jeg vil bare gerne, at de står på mål for deres handlinger.

Viborg Nyt var fredag i kontakt med Ketty Larsen - her havde de to gerningsmænd endnu ikke meldt sig selv.

En ældre herre fortalte mig engang, "at det er menneskeligt at fejle – men det er mere menneskeligt at rette en fejl". Han har fuldstændig ret. Og derfor vil jeg gerne give knægtene her muligheden for at rette det, de måske har gjort i ren kådhed.

Ketty Larsen, indehaver af Kokken
Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Vigtig huskeregel til købere: Der skal to underskrifter til, før boligen er solgt

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Bliver revet væk: Rækkehuse er populære hos køberne

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Westlife i Viborg er reddet: Ny dato i 2022

Viborg Nyt

Klumme: Flere hunde kan ikke være alene hjemme (del 2)

Viborg Nyt

Klumme: Kartoffelferie…

Viborg Nyt

Stort sommerhus-projekt på vej i Hjarbæk: - Det løfter området et niveau op

Viborg Nyt

Klumme: Øg din Q10-aktivitet i kroppen helt naturligt

Viborg Nyt

Holzmanns 'afløser' på plads i centret: Ny taske- og lædervarebutik flytter ind til black friday

Viborg Nyt

International trio gæster Viborg

Viborg Nyt

Lokal glæde over nye rejsevejledninger: - Der er et opsparet behov for at rejse ud og opleve

Viborg Nyt

Masser af muligheder for at få testet hørelsen gratis

Viborg Nyt

Lokalkendt slagtermester siger stop efter 30 år: - Timingen var rigtig, så det var med at slå til

Viborg Nyt

Klumme: Derfor er søvn vigtigt for dit sexliv - og meget andet

Viborg Nyt

Få det fulde overblik over uge 42 på Viborg-egnen: Det må du ikke gå glip af i din efterårsferie

Viborg Nyt

Klumme: Kulturnat og kulturdebat

Viborg Nyt

Opfordring til foreninger: Vi har 100.000 kroner - kom og søg

Viborg Nyt

Ny høreklinik er åbnet i Viborg: Tilbyder både at lukke lyden ind og holde den ude

Viborg Nyt

Gågadebutikken er 50 år og ejeren 75: - Jeg har ingen ønsker om en pensionist-tilværelse

Viborg Nyt

Sct. Mathias Centret bliver en butik fattigere

Viborg Nyt

Et helt unikt "ja tak-tilbud" til to unge hærværksmænd: Meld jer selv, så får I et stjerneskud og slipper for en politianmeldelse

Viborg Nyt

Trekløver i Overlund: - Vi klæder hinanden godt, men skal have flere ind og smage

Viborg Nyt

Klumme: Hvad kvinden ville ønske, at manden vidste om hendes seksualitet

Viborg Nyt

Efter 20 år i familien sælges kendt Viborg-restaurant - den nye ejer kommer fra konfliktfyldt afslutning i Bjerringbro

Annonce