Annonce
Viborg Nyt

F&H vandt Dania-pris

Årets bedste praktik-match er F&H of Scandinavia og logistikøkonomen Dennis Mortensen, der har indstillet virksomheden til prisen. Foto: Dania
Blandt 700 praktikpladser havde F&H of Scandinavia tilrettelagt det bedste forløb af alle i en intern pris fra Dania Erhvervsakademi.
Annonce

Viborg: Hvert år udpeger Dania Erhvervsakademi det bedste praktikophold for sine studerende. Og blandt de 700 praktikpladser, var det F&H of Scandinavia, der løb med prisen, med logistikøkonom-studerende Dennis Mortensen som case.

- Hvor er det vildt. Det er jeg godt nok glad for. Jeg har haft fingrene dybt nede i materien og har fået lov til at arbejde med tingene på min måde og har fået anerkendelse for det. Derfor var jeg slet ikke i tvivl om, at de skulle indstilles til prisen, siger Dennis Mortensen i en pressemeddelelse.

Hans praktikansvarlige, F&Hs logistikdirektør Ruddi Vestergaard Nielsen, var ligesom Dennis Mortensenoverrasket og glad for prisen.

- En praktikant som Dennis, der tør sige noget og bidrager aktivt, giver et andet syn på tingene og tilfører et frisk pust af viden. Den tid, vi investerer i praktikanter, får vi mange gange igen, og derfor betyder prisen rigtig meget, forklarer Ruddi Vestergaard Nielsen fra F&H, som blandt andet leverer til Imerco og Kop & Kande-butikkerne.

Det var 34-årige Dennis Mortensen selv, der har indstillet F&H. Hans praktik begyndte tilbage i januar, hvor han først kom på lageret og oplevede, hvordan de 10.000 varenumre og 41.000 pallepladser på 33.000 m2 fungerer i praksis. Langsomt er han rykket ind på kontoret sammen med Ruddi Vestergaard Nielsen. Udfordringen var klar for logistikøkonomen.

- I fremtiden skal vi ikke kun have varer til virksomheder i store partier, men også levere direkte til private kunder. Det giver en øget kompleksitet og flere små forsendelser, hvilket stiller store og andre krav til vores logistik. Det hjælper Dennis os med at udvikle,” fortæller logistikdirektør Ruddi Vestergaard Nielsen.

- Jeg har den holdning, at man skal give det videre til andre, man selv ved, og det gør vi ved at have praktikanter. De stiller spørgsmål til det, vi gør, og vi har brug for dem for at udvikle os. Ellers luller vi os selv i søvn og bliver overhalet i konkurrencen om udvikling, siger Ruddi Vestergaard Nielsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ejendomsmægler går imod tendens

Viborg Nyt

Bliv en del af Viborgs historie

Annonce