Annonce
Viborg Nyt

Familiedag ved vandtårnet

Anders Kristensen
Annonce

Viborg: Jeg slår fra tid til anden et slag for aktiviteter og koncerter uden for Viborg by. I Hald Ege er der en lokal kulturforening som arrangerer foredrag, koncerter og andre kulturelle begivenheder til glæde for alle beboere i Hald Ege og omegn.

Søndag den 20. september er der åbent for alle interesserede med et flot program med livemusik, og senere på dagen er der outdoortema med bål og andet sjovt ved Hald Ege Outdoor.

Stedet er det tidligere vandtårn, som mange andre steder står de ubrugt hen. Tårnet i Hald Ege er tegnet af Søren Vig- Nielsen, som var en kendt arkitekt. Som arkitekt skiftede han ofte stil, og hans bygninger er opført med mange forskellige stilarter som forbillede. Til tider tog han gamle bygninger i Viborg som forbillede - blandt andet Viborg Teater.

En lille gruppe beboere omkring vandtårnet i Hald Ege arbejder for at bevare af tårnet, og de forsøger at skabe liv omkring byens vartegn gennem forskellige arrangementer.

Søndag den 20. september byder Hald Ege alle inden for i og omkring det gamle vandtårn med følgende program (i cirka-tider):

Fra 9.30 Morgenbord for hele familien.

Fra 10.00 Lívemusik af Memphis Hillbilly Band (Elvis).

Fra 10.30 Hald Ege OUTDOOR står for bål aktiviteter med mere for børn/familier.

Fra 13.30 Musikalsk underholdning ved SangGlædeKoret fra Hald Ege og senere duoen Gorm Bull & Palle Hjort.

Hald Ege er altid et besøg værd. Du er tæt på skoven og Hald Hovedgård, og jeg anbefaler derfor en søndagstur til denne smukke bydel. Du kan læse mere om arrangementet, som er åbent for alle på Facebok - søg efter Hald Ege Kulturforening.

Annonce

Noget helt andet

I en af mine kommende klummer vil jeg igen omtale muligheden for byvandringer i Viborg.

Jeg synes også, at du skal møde ’bymanden’. Ham kan du følge på Facebook eller rundt i Viborg på forskellige byvandringer. Bag bymanden finder du tidligere journalist Jesper Overgaard - glæd dig til at læse om hans fodspor.

Kig ind på hjemmesiden www.vierviborg.dk eller de to aktivitetsapps: Pindle og GOvisit og se, hvad der ellers sker for dig og din familie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Menighedsråd valgt for Asmild Kirke

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Julemarked åbner igen

Viborg Nyt

Kulturnatten og Viborg i farver

Viborg Nyt

Flere boliger på vej i banebyen

Viborg Nyt

Byggefirma vil opføre 20 huse på tømmergrund

Viborg Nyt

Småt - men godt - modeshow

Viborg Nyt

Ny medarbejder hos By Brorson

Annonce