Annonce
Viborg Nyt

Fantastisk valgaften på Viborg Gymnasium

Aftenens program med debat-battles, workshop, valgvideoer og livemusik blev streamet direkte ud til alle de klasselokaler, som eleverne havde pyntet op med stars and stripes. Pressebillede

Viborg: Elever og lærere havde pyntet op på Viborg Gymnasium (VG) til den store valgaften for at markere det amerikanske præsidentvalg.

På gymnasiet er det en tradition at lave et fællesarrangement i forbindelse med vigtige valghandlinger – nationalt eller internationalt – for på den måde at fejre og markere demokratiet.

Tirsdag var ingen undtagelse, selvom rammerne var anderledes på grund af corona-restriktionerne. Det betød, at aftenens program med debat-battles, workshop, valgvideoer og livemusik blev streamet direkte ud til alle de klasselokaler, som eleverne havde pyntet op.

- Vi havde glædet os til at kunne lave et fællesarrangement for hele skolen. Derfor var det dejligt, at lærerne på VG brainstormede for at finde ud af, hvordan vi kunne holde fast i traditionen med en valgaften, hvor vi kunne være sammen hver for sig, fortæller rektor Lene Gade i en pressemeddelelse.

Undervejs skulle eleverne på bedste demokratisk vis afgive deres stemme: Hvilken af de godt 30 fantasifulde og dekorerede kager var flottest, hvilket debat battle-hold var skarpest, og hvilken valgvideo var mest overbevisende?

Aftenen sluttede klokken 21, efter at rektor Lene Gade havde haft fornøjelsen af at overrække pokaler til vinderne.

Onsdag morgen var det tid til efterbehandling, hvor alle startede med chokoladeboller, juice og en snak om nattens resultater eller mangel på samme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Naturture med Jann Ribergaard

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Havetendenser hos danskerne

Annonce