Annonce
Viborg Nyt

Foreninger kunne høste mere end 20.000 kroner fra Bilkas donationstræ

Donationstræet i Viborg har kastet 20.450 kroner af sig. Arkivfoto: Morten Pedersen
Annonce

Viborg: I december har Bilka haft et donationstræ til at stå i butikken, hvor kunderne kunne plukke julehjerter med en donation på 50 kroner, som blev betalt sammen med varerne.

Bilka lagde til at begynde med selv 5000 kroner i den pulje, der nu skal deles mellem Viborg Krisecenter og Mødrehjælpen i Viborg. Og de to foreninger får 10.225 kroner hver, da der er indsamlet 20.450 kroner i alt.

- Det er virkelig dejligt, at så mange kunder har støttet op om initiativet, og at vi dermed gennem Mødrehjælpen i Viborg og Viborg Krisecenter kan give lokale familier lidt ekstra hjælp, når de har brug for det. Jeg vil gerne sige mange tak til alle de kunder, som har doneret i december - det er overvældende og viser, at der er mange i Viborg, som har hjertet på rette sted, siger varehuschef Claus Frederiksen.

Hos Viborg Krisecenter skal pengene gå til ting til de børn, som bor på krisecenteret samt til aktivitetsudstyr til kvinderne i form af eksempelvis yogamåtter, elastikker og håndvægte - og så håber krisecentret på at kunne få råd til et par cykler til kvinder og børn.

Mødrehjælpen i Viborg håber at bruge nogle af pengene til forårs- og sommeraktiviteter, hvis corona-situationen tillader det. I det tilfælde vil man invitere hårdt ramte familier til noget kvalitetstid i lokale event- og aktivitetssteder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Udskældte pudebump er fjernet

Annonce