Annonce
Viborg Nyt

Genåbning: Indbrudsboom kan være på vej

Der har været rekordfå indbrud under corona-krisen - men som samfundet åbner op, kan man også forvente at indbrudstyvene vender tilbage. Modelfoto
I takt med at Danmark åbner op igen, er mange midtjyder så småt ved at vende tilbage til arbejdspladsen. Det betyder samtidigt, at indbrudstyvene igen kan genoptage deres erhverv på veje og i opgange.
Annonce

Danmark: I de seneste måneder har de mange hjemmearbejdende danskere betydet omkring en halvering i anmeldelser af tyveri og indbrud hos det kundeejede selskab, GF Forsikring. Men i takt med at Danmark åbner mere og mere op, vil risikoen for indbrud stige, og flere midtjyder vil opleve at komme hjem til et hus rippet for værdi.

Hos GF Forsikring frygter man, at stigningen bliver stor, og at tallet kommer til at tangere sidste år, hvor Midt- og Vestjyllands Politi fik 3508 anmeldelser om indbrud. Heraf blev 569 anmeldelser indgivet i Viborg Kommune.

- I en lang periode har indbrudstyvene haft meget dårlige arbejdsbetingelser, og det betyder desværre, at antallet af indbrud sandsynligvis kommer til at stige i den kommende periode. Vi håber selvfølgelig, at indbrudstyvene ikke forsøger at indhente alle de ”forsømte” indbrud. Men vores erfaring er, at sommerferieperioden også er sæson for indbrud, så vi frygter indbrudsboom, fortæller Per Haulund, der er skade- og policedirektør i GF Forsikring i en pressemeddelelse.

Sådan undgår du indbrud

Klip hækken ned, så tyven ikke kan snige sig ubemærket ind i dit hus.

Lås døren til dit skur eller værksted, så tyven ikke har værktøjet lige ved hånden til at begå indbruddet med.

Lav aftale med dine naboer om, at I hilser på alle, der kommer og går på vejen/i opgangen, og at I holder øje med hinandens hjem.

Skjul dine værdier, så de ikke kan ses fra vinduet.

Tænd og sluk-ure der tænder lys automatisk både ude og inde.

Rod gør tyven i tvivl, om der er nogen hjemme eller ej.

Drop ekstranøglen under dørmåtten eller i tagrenden. En tyv med god tid kan sagtens finde den.

Annonce

Forbyg indbrud

Heldigvis kan midtjyderne selv gøre meget for at mindske risikoen for indbrud og holde tyvene på afstand. Det vigtigste er, at tyvene ikke opdager, at man er taget væk på ferie. Samtidig er godt naboskab også vigtigt, for opmærksomme naboer er et godt våben i kampen mod indbrudstyve.

- Jeg anbefaler, at man installerer en alarm i sin ejendom. Det har en afskrækkende virkning overfor indbrudstyve, og det giver også tryghed i hverdagen for dig selv. De moderne alarmer er meget effektive og utroligt nemme at betjene af hele familien - også når man for eksempel er ude at rejse. Så kan man via en app overvåge sit hjem, siger Stig Lindenstrøm fra GF Viborg.

GF Forsikring oplyser, at kommer man i den uheldige situation og bliver mødt af et gennemrodet hus, så er første skridt at anmelde indbruddet til politiet. Derefter tager man billeder af skaderne, og når politiet har sikret sig spor til efterforskning, så kan man anmelde skade til sit forsikringsselskab og gå i gang med at rydde op og lave en liste over stjålne og ødelagte ting.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ejendomsmægler går imod tendens

Viborg Nyt

Bliv en del af Viborgs historie

Annonce