Annonce
Viborg Nyt

Godt første år for Bebélux: Ønsker mig flere mænd

Jannie synes, at det første år i Bebélux-butikken har været som forventet. Foto: Morten Pedersen
Bebélux har nu ligget på Vesterbrogade i et år og det er gået ganske godt. Jannie Baun Broe er stærkt tilfreds med starten.
Annonce

Viborg: I februar 2019 startede drømmen for Jannie Baun Broe, da hun åbnede butikken Bebélux på Vesterbrogade 1. Nu er der gået et år siden åbningen, og så er det blevet tid til refleksion.

- Det første år har været pænt, hvis man kan sige det sådan. Det virker til, at folk er rigtig glade for, at butikken er kommet, og jeg har fået en del trofaste kunder, som sætter pris på de varer, jeg sælger, siger 38-årige Jannie Baun Broe.

Før butikken blev åbnet, var Bebélux en webshop, som Jannie Baun Broe drev ved siden af sin civile karriere. I dag er webshoppen lagt mere i baggrunden, så al fokus er på den fysiske butik.

- Butikken skal kunne tjene sig selv hjem. Og så ville jeg heller ikke kunne konkurrere med de store spillere på nettet, når jeg skal tage højde for det økonomiske i fragt. Så skulle jeg have lagt butikken et andet sted med en billigere husleje, siger Jannie Baun Broe.

I butikken finder man også kjoler, billeder og meget andet. Foto: Morten Pedersen
Annonce

Savner mænd i butikken

Når man bevæger sig ind i den lille intime forretning, står det hurtigt klart, at det ikke kun er forretning med ting til babyer.

- Jeg betragter det mere som en livsstilsforretning, end en babyforretning, som jeg ellers troede det skulle være, da jeg åbnede for et år siden, siger Jannie Baun Broe.

Én ting, som man hurtigt opdager i butikken er, at der ikke er særlig meget, som retter sig mod manden, men det er helt bevidst.

- Hvis jeg skulle sælge til mænd, så ville jeg bevæge mig ind på et område, som jeg intet aner om. Men jeg har da specialøl og vin, hvis en mand er blevet slæbt med, griner Jannie Baun Broe.

- Men jeg ville da ønske, at flere mænd ville komme herind, hvis de skal bruge en gave til kæresten eller til barnedåben. For jeg er sikker på, at jeg ville kunne guide dem i den rigtige retning, fortsætter Jannie Baun Broe.

Tilbage ved snakken om butikkens første år, fortæller Jannie Baun Broe, at 2019 fik skabt fundamentet og nu håber hun, at hun kan bygge endnu mere på i 2020.

- Jeg ser gerne flere Bebélux-butikker rundt omkring, men lige nu handler det om, at gøre denne butik til en stabil succes, slutter Jannie Baun Broe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Småt - men godt - modeshow

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ny medarbejder hos By Brorson

Viborg Nyt

Tag på tur med Bymanden

Viborg Nyt

Lær dit barn at spotte en groomer

Viborg Nyt

Mindfulness kan være vejen frem

Viborg Nyt

Brygmesteren stopper hos Viborg Bryghus

Annonce