Annonce
Viborg Nyt

Her er danskernes sommerferieplaner

Hos udlejningsbureauet DanCenter kan man allerede nu nikke genkendende til den stigende interesse for dansk ferie. PR-foto
De fleste danskere har revideret ferieplanerne på grund af coronakrisen. En ny undersøgelse viser, at 76 procent af danskerne forventer at blive hjemme i Danmark, og at de især planlægger ophold i jyske sommerhuse denne sommer. Resultaterne vækker begejstring hos en af landets førende ferieudbydere.
Annonce

Danmark: Corona-krisen har kastet skygger over det meste af verden, og det har i høj grad indflydelse på danskernes ferieplaner. Det bekræfter en ny undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov, der har spurgt 1.025 danskere, hvordan corona-virusset har påvirket deres rejseplaner.

Hele 76 procent af danskerne planlægger ifølge undersøgelsen at blive hjemme i Danmark. 15 procent har allerede booket ferien, mens 22 procent fortsat overvejer eller planlægger at bestille sommerferie i Danmark. 37 procent af de adspurgte svarer desuden, at de føler sig mest trygge ved at holde ferien i Danmark grundet den aktuelle situation.

Det er gode nyheder for store dele af landets turistbranche, der i disse måneder oplever en historisk nedgang i omsætningen.

- Det er svært at finde lyspunkter i disse tider, men vi ser stadig et håb for at vinde noget af det tabte tilbage via den markante stigning i antallet af danskere, der planlægger at holde ferien i Danmark. Helt konkret har vi siden coronakrisens start oplevet en stigning på 60 procent i antallet af danske bookinger sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, mens antallet af last minute-bookinger er øget med 150 procent, lyder det i en pressemeddelelse fra administrerende direktør i DanCenter og formand for Feriehusudlejernes Brancheforening, Kim Holmsted.

26 procent af deltagerne forventer at holde ferie i egen bolig, mens 28 procent endnu ikke har truffet afgørelse om sommerplanerne.

Annonce

Frisk luft, tak

Generelt er deltagerne i undersøgelsen ikke bekymret for en dansk ferie. Kun 10 procent svarer, at de i høj eller meget høj grad er utrygge ved at holde ferie i Danmark. Leje af sommerhus vurderes desuden af mere end 40 procent som den mest trygge ferieform foruden ophold i eget hjem.

Derudover søger danskerne i højere grad fra de større byer ud mod kysterne, der i mange tilfælde råder over bredere vidder og mere natur.

Adgang til natur og strand, afspritning samt konkurrencedygtige priser er ifølge undersøgelsen blandt de vigtigste kriterier for valg af feriested og udbyder.

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Toner af Guld i Fjandbohus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ti års forskning bag foredrag

Viborg Nyt

Julekoncert i Grønbæk Kirke

Viborg Nyt

Det ensomme hjerte

Viborg Nyt

Tid til julekalendere

Viborg Nyt

Jesper Lundgaard Julekoncert 2020

Viborg Nyt

Donation til nye omklædningsrum

Annonce