Annonce
Viborg Nyt

Hvorfor ikke købe medarbejderen-julegaven lokalt?

Vi er Viborg har lavet en gaveportal, hvor virksomheder kan handle lokalt, når de køber gaver til deres medarbejdere. Modelfoto: Scanpix
Annonce

Viborg: Et af de nye tiltag, som Vi er Viborg kommer med, er en særlig gaveportal - viborggaver.dk - hvor virksomheder kan købe gaver til deres personale eller kunder i lokale butikker fremfor at handle online hos nationale eller internationale virksomheder.

Inspirationen kommer fra Haderslev, der med succes har kørt systemet i to år, hvor det faktisk er lykkedes at trække en masse handel fra nationalt til lokalt niveau.

- Derfor har vi også investeret i den her platform, fordi vi kan se, at det virker, fortæller Handelschef Helle Sørensen.

Vi er Viborg sigter efter at have platformen klar sidst i august, og i første omgang skal mellem 50 og 100 virksomheder tilbyde deres produkter.

- På sigt skal det gerne være endnu flere forretningsdrivende og oplevelsesvirksomheder. Men i første omgang fokuserer vi på julehandlen, og det kræver, at vi kommer ud over rampen sidst i august. Det er slet ikke for tidligt, siger Helle Sørensen.

På gaveportalen kan man vælge mellem fire priskategorier, og virksomheden, der giver gaven, kan selv vælge, om virksomhedens ledelse eller medarbejderen selv skal vælge gaven.

- Vi kommer til at få gode varer til gode priser. Der er jo mange gaveportaler, men her ender pengene ofte i udlandet. Denne løsning giver mulighed for at få pengene til at arbejde i ens eget lokalsamfund, fortæller Helle Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce