Annonce
Viborg Nyt

Indsamling blev større end forventet: Alle kommunens plejehjem fik blomster, øl og chokolade

Søhøjlandets Begravelser og Blomstergalleri, Viborg Bryghus og Rema 1000 i Arnbjerg var gået sammen for at hjælpe. Foto: Morten Pedersen
Søhøjlandets Begravelse & Blomstergalleri startede en indsamling for at uddele blomster til kommunens plejehjem. Den blev meget større end forventet, og pludselig var der også øl og chokolade med.
Annonce

Viborg: I dag, torsdag den 30. april, fik alle kommunens plejehjem en dejlig overraskelse.

Søhøjlandets Begravelser og Blomstergalleri kom således forbi med blomster, som en større indsamling havde gjort muligt.

Udover blomster havde de glade givere også øl med fra Viborg Bryghus samt fyldte chokolader fra Rema 1000 i Arnbjerg.

- Der har været rigtig meget arbejde og koordinering bag, men da jeg så ansigtsudtrykkene hos nogle af beboerne i dag, så var det bare det hele værd, siger Maja Plougmann, ansat og anden generation hos Søhøjlandets Begravelser og Blomstergalleri.

Maja er til daglig bedemand i forretningen, og det var igennem det job, at hun så behovet.

- Jeg er jo vant til, når jeg kommer ud til plejehjemmene, at beboerne er samlet i dagligstuerne og drikker kaffe med deres pårørende. Men nu er de jo fuldstændig isoleret og alene, siger Maja Plougmann.

Hos Søhøjlandets Begravelser og Blomstergalleri var der torsdag fyldt med buketter, øl og chokolade. Foto: Morten Pedersen
Annonce

Mange penge

Udover oplevelserne på plejehjemmene havde flere også spurgt de ansatte i forretningen, om de ikke lavede en indsamling, da dronningen i anledning af sin 80 års fødselsdag opfordrede til, at man skulle sende blomster til de danske plejehjem.

- Så det var ligesom med de ting in mente, at vi besluttede, at nu samlede vi penge sammen til det, siger Maja Plougmann.

Den 14. april satte Maja indsamlingen i gang på Facebook. Forventningen var, at man kunne samle et par tusinde kroner og herefter dele blomster ud til en håndfuld plejehjem, men pludselig var der indsamlet 10.000 kroner, og så besluttede Maja og hendes mor Henriette Plougmann altså, at de ville sende blomster ud til alle kommunens plejehjem.

- Så jeg ringede ud til alle plejehjemmene for at høre, hvilke slags blomster de kunne tænke sig, og så var der pludselig en som nævnte øl, siger Maja Plougmann.

Annonce

58 beskeder på 10 minutter

Derfor tog Maja fat i Viborg Bryghus, hvis øl man allerede sælger i forretningen.

- De startede med at sige, at de gerne ville donere 100 øl. Men dagen efter ringede de og sagde, at de gerne ville give 800 øl, så alle plejehjemmenes beboere kunne få en øl, siger Maja Plougmann.

Det gav Maja Plougmann en smule blod på tanden, og derfor tog hun kontakt til Rema 1000 i Arnbjerg, og pludselig skulle der også fyldt chokolade med rundt til alle plejehjemmene.

- Det har været så overvældende med den store støtte. Både fra folk, som har sendt penge til indsamlingen, nogle helt fra København, og dem som har valgt at køre ud med tingene, siger Maja Plougmann med hentydning til de frivillige, som har hjulpet med at levere til plejehjemmene.

- Vi kunne godt se, at vi ikke selv kunne nå ud alle plejehjem, så jeg lavede et opslag på forretningens Facebook-side onsdag aften, og efter et kort bad kom jeg ud til 58 beskeder, som alle var fra folk, der gerne ville hjælpe med at bringe ud, siger Maja Plougmann.

Både blomster, øl og andre lækkerier. Dejligt. Foto: Morten Pedersen
Lidt lækkert til ganen. Foto: Morten Pedersen
Og lidt til øjnene. Foto: Morten Pedersen
Torsdag den 30. April. Foto: Morten Pedersen
Torsdag den 30. April. Foto: Morten Pedersen
Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Toner af Guld i Fjandbohus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ti års forskning bag foredrag

Viborg Nyt

Julekoncert i Grønbæk Kirke

Viborg Nyt

Det ensomme hjerte

Viborg Nyt

Tid til julekalendere

Viborg Nyt

Jesper Lundgaard Julekoncert 2020

Viborg Nyt

Donation til nye omklædningsrum

Annonce