Annonce
Ugeavisen Svendborg

Interessen stiger: Kom i gang med mountainbike

Interessen for mountainbike er stigende på landsplan. Og i Viborg meldes der om gode spor og plads i skovene. Arkivfoto: Mette Mørk
Interessen for mountainbiking er steget under corona. Læs her, hvordan du kommer sikkert i gang - og hvor du overhovedet må køre.

Danmark: Rekordmange danskere tilbringer tid i naturen og motionerer udendørs under corona.

Derfor er interessen for mountainbiking også nærmest eksploderet.

- Vi kan absolut se en øget aktivitet på sporene. Vi kan også se, at der er kommet nye brugergrupper til, konstaterer Signe Strandvig, der er idrætsansvarlig for cykling i DGI og tidligere mountainbike-eliterytter.

Annonce

Det bakkes op af tal fra Naturstyrelsen og Miljøministeriet, som viser, at der er op mod dobbelt så meget aktivitet på sporene.

Det gælder både børn, seniorer, kvinder og de modne mænd, konstaterer Signe Strandvig.

- Folk tror, at mountainbiking er sådan noget halsbrækkende noget. Men det behøver det ikke at være. Det kan sagtens foregå på en almindelig skovsti, siger Signe Strandvig.

Det afgørende er bare, at du går realistisk til værks og lægger ud efter evne og fysik.

Sikkerhed og hensyn

Alligevel er der et par flueben, som er vigtige at sætte i forhold til sikkerhed.

Tjek, at din forsikring dækker. Husk hjelm. Og kør gerne med en makker.

- Det vil især være en fordel, hvis man kører med én, som kender skoven og teknikken. Det kan være en prøvetime i den lokale klub, nævner Signe Strandvig.

Reglerne for cykling i danske skove er fastsat i naturbeskyttelsesloven, oplyser Naturstyrelsen.

Ifølge loven må du kun cykle på stier og veje, der er menneskeskabte, og som "fremtræder egnede til cykling med en almindelig cykel".

Du må ikke cykle i skovbunden, klitter, diger eller på såkaldte dyreveksler - altså dyrenes trampestier.

- Derudover er det god stil, at man tager hensyn til de andre, bremser ned og ikke drøner forbi. Der skal også være plads til svampesamlerne, stavgængerne eller dem, der rider eller går familietur, siger Signe Strandvig.

Annonce

På rette spor

Hvis du kører væk fra skovstien og ud på et afmærket mountainbikespor, er der en vigtig farvekode, du skal kende

Ligesom skipister er sporene graduerede: grøn, blå, rød og sort.

Signe Strandvig råder til, at du holder dig til grøn, hvis du er helt ny.

- Sæt dig ind i, hvordan ruten er gradueret, før du kører. Så du ikke pludselig bliver forskrækket over et stort drop eller et kæmpe hop, siger hun.

Derudover er det god konduite, at man ikke smadrer de mountainbikespor, andre har brugt tid på at anlægge.

Naturstyrelsen anbefaler, at du skåner sporet i meget våde perioder og kun bruger robuste spor.

Signe Strandvig bakker op og peger på, at størstedelen af sporene er anlagt af frivillige.

I dag er der mere end 700 kilometer afmærkede spor fordelt på flere end 60 ruter i statens natur, oplyser Naturstyrelsen.

Overblik kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside.

/ritzau/


Folk tror, at mountainbiking er sådan noget halsbrækkende noget. Men det behøver det ikke at være. Det kan sagtens foregå på en almindelig skovsti.

Signe Strandvig, idrætsansvarlig for cykling i DGI og tidligere eliterytter


Tjeklisten - styr på regler og sikkerhed

* I appen "Mountainbike United" kan du se spor i dit nærområde. Her vil typisk også stå, hvis dele af sporet er oversvømmet eller under vedligeholdelse.

* Tjek at cyklen, bremserne, hjelmen virker efter hensigten, og at du har en telefon med, hvis du skal ringe efter hjælp.

* Tag et teknikkursus. Mountainbiking er teknisk krævende, så snart du kører væk fra alfarvej.

* Tilpas din hastighed, og kør efter forholdene - både for din egen og andres sikkerheds skyld. Hold også afstand til forankørende.

* Gå ydmygt til værks, og stå af og træk, hvis du er i tvivl. Du kan altid skalere op, men du kan ikke skalere ned, hvis du først er væltet og har brækket benet.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Sommerferie på Fattiggården: Smagsprøver, fortællinger og knusning af skærver

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Dans og folkemusik i forsamlingshuset

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Nyskabende danseteater om frygtet livsfase: Hvornår har du sidst følt dig fri?

Ugeavisen Svendborg

Undervisningsmateriale til Søfart på Cykel

Ugeavisen Svendborg

Toner fra Tårnet: Sommer med kærlighed, håb og drømme

Ugeavisen Svendborg

Best of Svendborg vender tilbage med ny pris, rockmama og større scene

Ugeavisen Svendborg

Hvad ved du om Delle?

Ugeavisen Svendborg

Svendborg Ghostwalk: Gåsehud og genfærd på gåtur

Ugeavisen Svendborg

Eeg og Fonnesbæk jazzer i gårdhaven

Ugeavisen Svendborg

Sommer er vandhundens paradis, eller?

Ugeavisen Svendborg

Små stjerner tumlede rundt

Ugeavisen Svendborg

På fredag åbner Coop365 i Svendborg

Ugeavisen Svendborg

Nye film i Scala: Michelin-stjerner, myreprinsesser, og megahurtige biler

Ugeavisen Svendborg

Lokale skoler tænker nyt: Der skal mere virkelighed ind i undervisningen

Ugeavisen Svendborg

Yngre jazzløver brøler med Giant Steps

Ugeavisen Svendborg

Fysioterapi med padelbane i baghaven

Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Hvor mange gange spiser du din mad?

Ugeavisen Svendborg

Genbrug: Nu kan du også sortere mad- og drikkekartoner til genanvendelse

Ugeavisen Svendborg

Futtog tager første tur efter renovering

Ugeavisen Svendborg

20.000 kroner til seniorer

Ugeavisen Svendborg

Alt det usagte: Familiehemmeligheder på museum

Ugeavisen Svendborg

Donation til flagallé

Ugeavisen Svendborg

Har du overvejet Botox? Nu har du muligheden på Sydfyn

Annonce