Annonce
Rundt om Viborg

It-konsulent overvældet: Stor interesse for tryghedsvest i en corona-åbningstid

Den nye overtræksvest skal gøre det tryggere for mennesker i corona-risikogruppen at bevæge sig ud i samfundet, og der er allerede stor efterspørgsel efter vesten. Pressefoto
38-årige Morten Rüsz fra Løgstrup har oplevet stor interesse for en overtræksvest, som skal gøre det mere trygt for mennesker i corona-risikogruppen at bevæge sig ud i verden i en genåbningstid.
Annonce

Løgstrup: - Vi forsøger at holde afstand - men efterhånden slækker vi nok lidt på det. Det kan jeg også mærke på mig selv.

Det siger 38-årige Morten Rüsz om den igangværende genåbning af samfundet efter måneders coronanedlukning. Og især vedrørende den nylige, generelle nedsættelse af sikkerheds-afstanden mellem mennesker fra to til én meter.

Det fik ham for nylig til at overveje, om der findes en måde at fortsætte genåbningen af samfundet sådan, at det samtidig er trygt og relativt sikkert for mennesker, der tilhører en risikogruppe eller er særligt udsatte for coronasmitte.

- Det skal nødig være sådan, at dem, der er i en risikogruppe, må vælge mellem fortsat isolation og utryghed ved at gå ud - eksempelvis for at købe ind, mener Morten Rüsz.

Morten Rüsz, der fik ideen om en "sikkerhedsvest" i en coronagenåbningstid, bor i Løgstrup med kone og to børn. I det daglige er han it-konsulent. Privatfoto
Annonce

Måske flere produkter

It-konsulenten og familiefaren fra Løgstrup kom frem til, at en grøn overtræksvest med påskrifter som "Tak fordi du holder afstand" måske kan få andre til at holde en sikkerhedsafstand på de to meter, der indtil for nylig blev anbefalet alle af sundhedsmyndighederne.

Det førte til et samarbejde med Aalborg-firmaet Tex-tryk.dk, som fremstiller og forhandler vestene via en webshop.

Og vestene ser ud til at blive en stor succes. Mandag formiddag var der afsat omkring 400 - interessen tog især fart i søndags, da Morten Rüsz var i blandt andet TV Midt/Vest. Her udtrykte også en lokal kvinde, 33-årige Søs Trier fra Viborg, sin glæde over, at hun med flere kroniske sygdomme nu igen tør bevæge sig ud blandt andre mennesker.

Morten Rüsz er positiv overrasket over den store interesse for den grønne "sikkerheds"-vest. Lige nu overvejer han sammen med producenten, om vesten skal suppleres med andre ting, som også kan markere, at vedkommende tilhører en risikogruppe og derfor ønsker ekstra afstand. Det kan være eksempelvis armbind og kasketter og veste i børnestørrelser.

Den nye, grønne "sikkerhedsvest" har påskrift både for og bagpå - på forsiden mere diskret - med opfordring til at passe på og ikke komme for tæt på vedkommende, der bærer vesten. Pressefoto
Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Toner af Guld i Fjandbohus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ti års forskning bag foredrag

Viborg Nyt

Julekoncert i Grønbæk Kirke

Viborg Nyt

Det ensomme hjerte

Viborg Nyt

Tid til julekalendere

Viborg Nyt

Jesper Lundgaard Julekoncert 2020

Viborg Nyt

Donation til nye omklædningsrum

Annonce