Annonce
Viborg Nyt

Jagtbutik har vokseværk: Får Danmarks næststørste våbenafdeling med sikkerhed som i nationalbanken

Finn Kjærgaard har i mange år kæmpet for Jafi's overlevelse. På fredag kan han være med til at indvie en udvidet butik. Foto: Morten Pedersen
Fredag åbner Jafi officielt en udvidet udgave af butikken på Lundborgvej, hvor lagerrum er lavet om til butik med mere plads til fritidsudstyr, større våbensalg og et nyt ammunitionslager.

Viborg: Det kan nærmest beskrives som en moderne fortolkning af H.C. Andersens "Den grimme ælling".

Jagt-, fiskeri- og fritidsbutikken Jafi har levet en omtumlet tilværelse, siden den flyttede til Lundborgvej i 2009. Placeringen af Jafi stred mod planloven, da man ikke måtte sælge til private i området. Det gav anledning til et langtrukkent tovtrækkeri, som først fandt sin afslutning i 2017, da en ny planlov blev vedtaget af Folketinget - og det var undervejs tæt på at koste butikken livet.

Men nu står butikken stærkere end nogensinde. Et underskud på 400.000 kroner før skat i 2019 er vendt til et overskud på 800.000 kroner i 2020. Bruttofortjenesten har ligeledes taget et ordentligt spring fra 2,6 til 4,1 millioner kroner.

Annonce

Her fremhæver medindehaver Finn Kjærgaard blandt andet virksomhedens webshop, som har været med til at øge salget - og som han har forventninger til blot vil fortsætte med at stige.

Vores våbenafdeling er nu på hele 200 kvadratmeter. Det gør os til Danmarks næststørste våbenforretning, og den er helt i europæisk topklasse i forhold til betjening og præsentation af våben.

Finn Kjærgaard, medindehaver af Jafi

Og så har de fysiske rammer fået endnu et løft på Lundborgvej, hvilket ejerne forventer også vil styrke forretningsgrundlaget.

- Der kommer folk forbi fra hele Jylland - endda også Fyn og Sjælland. Mange gør en tur ud af det og bruger dagen i Viborg, når de besøger vores butik, fortæller Finn Kjærgaard, der derfor også glæder sig over, at Jafi fra på fredag officielt indvier en endnu større butik på 1200 kvadratmeter.

- Vores tidligere varemodtagelse er inddraget til at være en del af butikken. Derudover er vores våbenafdeling nu på hele 200 kvadratmeter. Det gør os til Danmarks næststørste våbenforretning, og den er helt i europæisk topklasse i forhold til betjening og præsentation af våben, lyder det fra indehaveren.

Jafi har våben på rad og række - Danmarks næststørste butiksudvalg, lyder det fra indehaveren. Foto: Morten Pedersen

Det skyldes blandt andet, at man har opkøbt den lokale bøssemager Per Langvads våbensamling og samtidig hyret selvsamme Per Langvad til at arbejde for Jafi.

- Mange af de her våben er unikaer. Der er både nye og ældre våben, og de er i alle prisklasser, siger Finn Kjærgaard.

Det kan den udsendte journalist ved selvsyn bekræfte, da enkelte af våbnene koster mere end en fabriksny bil blandt de mindre bilklasser.

Så sikkert som nationalbanken

En anden vigtig tilføjelse hos Jafi er det ammunitionsrum, der er opført lige bag ved våbensalget. Her er kunder normalt forment adgang, men vi får lov til at komme med Finn Kjærgaard ind og se rummet.

- Der er så meget sikkerhedsudstyr, at vi befinder os i samme kategori som nationalbanken. Det er en kategori 50 - altså toppen af sikkerhed. Der er rystedetektorer på alle murene, så hvis man eksempelvis kommer med en bil, en gaffeltruck eller en traktor for at bryde ind, så går alarmen, fortæller Finn Kjærgaard og fortsætter:

Ammunitionslageret er reelt set en bunker, der skulle være lige så sikkert som Nationalbanken. Foto: Morten Pedersen

- Der er bygget en decideret bunker op omkring lageret. Der er brugt omkring et ton jern, som er lagt i og støbt i en 20 centimeter mur fyldt med beton. Det gælder både vægge og loft. Der kan være 25 paller med ammunition herinde, når de kommer med specialtransport, og det er langt mere, end vi kunne rumme tidligere.

Annonce

Officiel åbning

Hvis man besøger Jafi i dag, kan man se, at den udvidede butik allerede er klar til kunderne.

Men det er først på fredag, at den officielt indvies - og det bliver med to af forkæmperne for "Den grimme ælling", folketingsmedlem Kristian Phil Lorentzen og formand for teknisk udvalg, Johannes Vesterby.

- Meget symbolsk skal de ikke klippe snoren, men de får i stedet en jagtkniv til at skære snoren over ved indvielsen, fortæller Finn Kjærgaard.

I højre hjørne er varemodtagelsen inddraget for at få mere plads i butikken. Foto: Morten Pedersen

Han forventer, at der kommer mellem 4000 og 6000 mennesker forbi på åbningsdagen.

- Men vi er også klar til dem. Det bliver en festdag, lover indehaveren.

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Vigtig huskeregel til købere: Der skal to underskrifter til, før boligen er solgt

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Bliver revet væk: Rækkehuse er populære hos køberne

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Westlife i Viborg er reddet: Ny dato i 2022

Viborg Nyt

Klumme: Flere hunde kan ikke være alene hjemme (del 2)

Viborg Nyt

Klumme: Kartoffelferie…

Viborg Nyt

Stort sommerhus-projekt på vej i Hjarbæk: - Det løfter området et niveau op

Viborg Nyt

Klumme: Øg din Q10-aktivitet i kroppen helt naturligt

Viborg Nyt

Holzmanns 'afløser' på plads i centret: Ny taske- og lædervarebutik flytter ind til black friday

Viborg Nyt

International trio gæster Viborg

Viborg Nyt

Lokal glæde over nye rejsevejledninger: - Der er et opsparet behov for at rejse ud og opleve

Viborg Nyt

Masser af muligheder for at få testet hørelsen gratis

Viborg Nyt

Lokalkendt slagtermester siger stop efter 30 år: - Timingen var rigtig, så det var med at slå til

Viborg Nyt

Klumme: Kulturnat og kulturdebat

Viborg Nyt

Få det fulde overblik over uge 42 på Viborg-egnen: Det må du ikke gå glip af i din efterårsferie

Viborg Nyt

Klumme: Derfor er søvn vigtigt for dit sexliv - og meget andet

Viborg Nyt

Opfordring til foreninger: Vi har 100.000 kroner - kom og søg

Viborg Nyt

Ny høreklinik er åbnet i Viborg: Tilbyder både at lukke lyden ind og holde den ude

Viborg Nyt

Gågadebutikken er 50 år og ejeren 75: - Jeg har ingen ønsker om en pensionist-tilværelse

Viborg Nyt

Sct. Mathias Centret bliver en butik fattigere

Viborg Nyt

Et helt unikt "ja tak-tilbud" til to unge hærværksmænd: Meld jer selv, så får I et stjerneskud og slipper for en politianmeldelse

Viborg Nyt

Trekløver i Overlund: - Vi klæder hinanden godt, men skal have flere ind og smage

Viborg Nyt

Klumme: Hvad kvinden ville ønske, at manden vidste om hendes seksualitet

Viborg Nyt

Efter 20 år i familien sælges kendt Viborg-restaurant - den nye ejer kommer fra konfliktfyldt afslutning i Bjerringbro

Annonce