Annonce
Viborg Nyt

Jeg holder af hverdagen: Derfor er rammer så vigtige

Anne-Mette Sohn Jensen
Annonce

Overskriften er tyvstjålet fra Dan Turèlls digt: "Hyldest til hverdagen", hvor de første to linjer lyder: "Jeg holder af hverdagen. Mest af alt, holder jeg af hverdagen".

I en tid, hvor hverdagen er sat over styr, og rutiner og alt, hvad vi plejer at gøre, er ude af drift, mindes vi om, hvor rart det er at have en helt almindelig hverdag.

Nogle kalder det hamsterhjulet, som drejer rundt og rundt. Andre beskriver det som et tog, der bare kører derudaf. Begge billeder viser en form for uendelighed og trivialitet på samme tid. Sådan kan det nemt føles, når den ene dag tager den anden med morgenrutine, madpakker, institution, skole og job, fritidsaktiviteter (og kørsel frem og tilbage), lektier, aftensmad, aftenrutiner og puttetid for så at starte forfra igen i den næste dag.

Hverdagen fungerer som et stillads, så alle ved i store træk, hvad der skal ske, hvor og hvornår. Praktisk og aflastende, så vi kan bruge vores energi på indholdet frem for rammerne.

For rutiner og struktur er ikke noget, der kommer af sig selv. Det må vi sande lige nu. Vi skal aktivt tage stilling til, hvordan dagen skal forløbe, når det, som normalt afgrænser dagen, forsvinder.

Jeg har set mange forskellige varianter af skemaer og oversigter, der kan give et overblik over dagens forløb. Det er en rigtig god ide. Vi trives alle, og børn især, med forudsigelighed, og viden om, hvad vi kan forvente i løbet af dagen, giver os en form for tryghed. Især, når de faste rammer er væk.

Omvendt må vi også slække lidt på kravene og forventningerne. Til børnene og til os selv. Fordi vi alle skal bruge mere energi på hele tiden at omstille os den nye hverdag.

Vi er heller ikke ens som mennesker og som familier, og derfor kan dét, der fungerer rigtig godt for naboen (eller overskudsforælderen, der kærligt deler ud af på Facebook), ikke direkte overføres til alle.

Lad os blive inspireret, men samtidig undlade at slå os selv i hovedet med alt det, vi ikke formår. Vi gør det alle så godt, vi kan, i en usædvanlig situation.

Herhjemme er måltiderne noget af det, jeg bruger til at skabe stabilitet. Det deler dagen op og giver et præg af almindelig hverdag. Opdelingen med nogenlunde faste spisetider giver fixpunkter og et overblik over, hvor på dagen vi er kommet til. Samtidig er det her, vi mødes og snakker om det, der fylder. Præcis som vi plejer. Og plejer er som bekendt ikke så ringe endda.

Jeg vil slutte, som jeg startede, med Dan Turèlls ord: "Jeg holder af hverdagen. Jeg er vild med den. Hold da helt ferie, hvor jeg holder af hverdagen. Jeg holder stinkende meget af hverdagen". Med den ene undtagelse, at jeg glæder mig umådeligt meget over udsigten til ikke at skulle lave madpakker et godt stykke tid

Klummeskribent Anne-Mette Sohn Jensen

Anne-Mette Sohn Jensen er 46 år og mor til to teenagere.

Hun er forfatter til en fagbog om sensitive børn og en ungdomsroman om identitet.

Som kandidat i pædagogisk psykologi arbejder hun med børn og unge.

Brødtekst

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Tid til julekalendere

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Jesper Lundgaard Julekoncert 2020

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Donation til Mødrehjælpen

Viborg Nyt

Ryd op i roderiet

Viborg Nyt

Adventsudstilling over to gange

Viborg Nyt

Ansvar bliver man bare klogere af

Viborg Nyt

"Fem Fede Dage" på Viborg Gymnasium

Annonce