Annonce
Viborg Nyt

Jensens Bøfhus overlever i Viborg

Det  vil fortsat være muligt for sultne restaurant-gængere at besøge Jensens Bøfhus i Viborg. Foto: Eskil Lyngsøe
Direktøren for Jensens Bøfhus, Anders Nikolaisen, fortalte for en uge siden til Viborg Nyt, at kædens restaurant i Viborg var i fare for at lukke midlertidigt. Siden da har der været forhandlinger, og nu kan direktøren meddele, at Viborg-restauranten er sluppet for at skulle lukke.
Annonce

Viborg: For en uge siden bragte vi en artikel om, at Jensens Bøfhus i Viborg muligvis blev nødt til at lukke midlertidigt.

Årsagen var, at corona-restriktionerne havde presset Jensens Bøfhus økonomisk, og at restauranten i Viborg var blandt dem med den dårligste økonomiske bundlinje.

Dengang fortalte direktøren i Jensens Bøfhus, Anders Nikolaisen, at der først skulle afholdes forhandlinger mellem personalet og ledelsen om muligheder for at begrænse det økonomiske tab og dermed holde restauranten åben.

- Det er ikke mit ønske at lukke en restaurant, hvis det kan undgås, fortalte Anders Nikolaisen i den forbindelse.

Noget tyder på, at de forhandlinger har været succesfulde - i hvert fald for dem som har krydset fingre for, at restauranten i Viborg forsat vil holde åbent.

Anders Nikolaisen har forklaret til Midtjyllands Avis, hvordan det er lykkedes Jensens Bøfhus fortsat at have åbent i Viborg-afdelingen.

- I København slår vi to restauranter sammen midlertidigt, hvilket er sket ved hjælp af enkelte afskedigelser, at nogle medarbejdere går ned i tid, og at der er skabt større fleksibilitet om nogle ting. På den måde går det hele op, og det er vi også lykkedes med i Viborg, siger Anders Nikolaisen til Midtjyllands Avis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ryd op i roderiet

Viborg Nyt

Adventsudstilling over to gange

Viborg Nyt

Ansvar bliver man bare klogere af

Viborg Nyt

"Fem Fede Dage" på Viborg Gymnasium

Annonce