Annonce
Viborg Nyt

Købmand sender julepenge til Mødrehjælpen

Mødrehjælpen fik overrakt 25.000 kroner fra købmand i Meny Sct. Mathias Centret, Lasse Lauritsen.
Annonce

Viborg: Købmand Lasse Lauritsen, Meny Sct. Mathias Centret Viborg er i julehumør.

I forbindelse med årets store uddeling af julehjælp hos Mødrehjælpen i Viborg, kiggede Købmand Lasse forbi med en stor overraskelse - 25.000 kroner på en gavecheck.

- I en situation, hvor vi alle sammen er påvirket af corona, er der ekstra brug for hygge og en god julestemning. Det vil jeg gerne sørge at Mødrehjælpen kan bidrage til. Foreningens utrættelige arbejde gør en kæmpe forskel for en masse familier i og omkring Viborg, og derfor var jeg slet ikke i tvivl om at de var lige her pengene skulle gøre nytte, siger købmand Lasse Lauritsen.

Finansieringen er blevet mulig via en uddeling fra Købmandsfonden KFI, der i første omgang har afsat fem millioner kroner, som frie købmænd over hele landet har kunnet ansøge om til juleaktiviteter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Udskældte pudebump er fjernet

Annonce