Annonce
Viborg Nyt

Købmand stopper i Løvbjerg: Skal være selvstændig med en Rema 1000 butik

Morten Laursen takker af efter to år som købmand hos Løvbjerg på Koldingvej. Arkivfoto: Morten Pedersen
Morten Laursen stopper som købmand i Løvbjerg på Koldingvej efter et rekordår. Han har valgt at gå vejen som selvstændig, da muligheden opstod.

Viborg: Tilbage i foråret 2019 tiltrådte Morten Laursen som købmand i Løvbjerg på Koldingvej. Men det skulle vise sig at blive en relativ kort fornøjelse.

I januar meddelte købmanden sit personale på Koldingvej og ledelsen i Løvbjerg-kæden, at han stopper som chef i butikken. Og nu kan Løvbjerg i en pressemeddelelse fortælle, at man altså skal finde en ny købmand til butikken.

Morten Laursen var tidligere uddeler i Super Brugsen i Bjerringbro efter en lang årrække som salgschef i Fakta og Kiwi.

- Jeg kan kigge tilbage med stolthed på min tid i Løvbjerg på Koldingvej, hvor det store lokale varehus har været igennem noget af en forvandling - ikke kun i butikslokalet, men også på driftsresultatet, lyder det fra den afgående købmand.

I efteråret 2019 var butikken igennem en stor ombygning, hvor målet var at bevæge sig fra et lavpris-supermarked til et varehus med flere måltidsuniverser. Man ville gerne inspirere kunderne til deres måltider.

- Det har vi gjort uden af ændre på priserne - tværtimod. Her er vi stadigvæk meget konkurrencedygtige, men jeg havde et ønske om, at vores kunder skulle kunne handle færdigt og få inspiration til deres måltider her hos os, fortæller Morten Laursen og fortsætter:

- Vi fik øget sortimentet væsentligt med blandt andet meget mere økologi samt et hel nyt ferskvare-, mejeri- og slagterunivers. Dertil fik vi en mere åben og indbydende delikatesse, hvor duften af madretter kommer ud til kunderne.

Seneste tiltag er, at butikken har investeret i elektroniske hyldeforkanter.

- Vi har den forpligtelse, at vi hele tiden udvikler butikken og jagter forbedringspotentiale. Vi skal derfor hele tiden lave de investeringer, der er nødvendige, så kunderne i Viborg får en god indkøbsoplevelse. Da vi i 2020 og starten af 2021 har oplevet eksplosiv vækst, er kasseområdet blevet for lille. Men det har vi allerede sat en proces i gang for at imødegå sammen med Løvbjerg-kæden, siger Morten Laursen.

Den eksplosive vækst, som Morten Laursen henviser til, er en øget omsætning på over 20 procent i 2020, som er fortsat positivt ind i 2021 - mens der har været en forbedring på driftsresultatet på 229 procent.

Annonce

Selvstændig i Rema 1000

Da købmanden har haft en god tid i Løvbjerg, skulle der også en ganske særlig situation til at lokke ham væk. Og den kom i form af et tilbud fra Rema 1000.

Her kan Morten Laursen nemlig stå i spidsen for sin egen franchise-butik. Hvilken Rema 1000 butik det bliver, kan Morten Laursen ikke fortælle endnu, men i første omgang starter han på mandag sin oplæring som Rema 1000-købmand i Randers.

- Min tid i Løvbjerg har været helt fantastisk, og jeg har virkelig været glad for mit personale og kunderne her i Viborg. Men drømmen om at være selvstændig købmand skal udleves nu, og det får jeg muligheden for i Rema 1000, siger Morten Laursen.

- Jeg glæder mig til at begynde allerede i næste uge, og jeg ser frem til at prøve mig selv af som en selvstændig købmand - endda i en større kæde, hvor mulighederne er meget store. Det føles rigtigt, at jeg nu kan give nøglerne videre til en ny købmand i Løvbjerg på Koldingvej. Det er en succesfuld butik med et dejligt kundegrundlag og en dygtig medarbejderstab, slutter Morten Laursen, som håber, at mange af de faste kunder vil komme forbi og sige farvel og måske på gensyn i købmandens sidste uge på Koldingvej.


Min tid i Løvbjerg har været helt fantastisk, og jeg har virkelig været glad for mit personale og kunderne her i Viborg. Men drømmen om at være selvstændig købmand skal udleves nu, og det får jeg muligheden for i Rema 1000.

Morten Laursen, afgående købmand hos Løvbjerg på Koldingvej
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Årets hidtil bedste fredag

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Golfklubber holder åbent hus

Viborg Nyt

Tag TRX’en med i tasken

Viborg Nyt

'Vi er Viborg' skal have ny formand

Viborg Nyt

Smil det smitter ikke

Viborg Nyt

Ny mand i spidsen for lokal bank

Viborg Nyt

Naturture med Jann Ribergaard

Annonce