Annonce
Viborg Nyt

Klumme: Elsker du dine bryster?

Viborg: TV2 synger noget om ”bryster som for længst var blevet taget af alle mulige for givet”…

Det giver mig billeder af kvinder med bryster, som er kede af det.

Vores bryster er fyldt med nerver og mælkekirtler og er en meget vigtig del af det at være kvinde og give liv og være erotisk. Dermed ikke sagt, at man ikke kan det, hvis man ikke ammer eller har fået bryster fjernet. Det er bare det, de er skabt til.

Annonce

Brysterne er meget sensitive, men ofte bliver de ikke behandlet særligt følsomt eller omsorgsfuldt. De bliver klemt inde måske i for små BH’er, klemt for hårdt af mænd, suttet på og bidt i af børn, måske i en årrække. Måske oplever de brystbetændelser, brystkræft eller andre sygdomme. Der kan være mange grunde til, at det ikke føles rart at have bryster.

Nogle er måske blevet drillet med udseendet af deres bryster: uens størrelse, for små, for store. Nogle piger, som er tidligt udviklet, bliver måske moppet i skolen eller udsat for uønsket opmærksomhed fra drenge og mænd. Dette kan sætte sig som traumer i kroppen.

Nogle har så store bryster, at de får ondt i ryggen af vægten og går og synker sammen. Andre har brystvorter som er indadvendte, nogle har store brystvorter. Der er store variationer. Det er ikke altid let at have bryster og have et godt forhold til dem. Jeg ved det. Især ikke, hvis de ikke ligner idealerne, som vi kan se i medierne eller på busser i København, med reklamer for brystkirurgi for ”sådan skal du se ud”-agtigt.

Mange kvinder har desværre lukket af for deres bryster, så de ikke mærker noget særligt ved berøring af brysterne. Det kan der være mange årsager til, men det kan være, at nogen har været for hårdhændet, og at kvinden har haft dårlige oplevelser forbundet med hendes bryster. Så er kroppen så smart indrettet, at forbindelsen bliver lukket ned. Så behøver vi ikke mærke det, der giver os negative følelser, og vi kan lade være med at se på den del af kroppen. Og vi ønsker måske heller ikke berøring der.

Den gode kontakt kan dog godt genoprettes, eller oprettes for første gang ved regelmæssig kærlig omsorg og opmærksomhed.

Hvis du selv begynder at tænke og tale kærligt om dine bryster, uanset størrelse og udseende og dit tidligere forhold til dem, vil du stille og roligt mærke, at de bliver en naturlig del af din krop. Og du kan gradvist blive mere og mere glad for dem.

Begynd også at kærtegne dem langsomt og roligt. I starten måske bare, når du er i bad og sæber dig ind, og bagefter smører dig ind i lotion.

Husk også Sundhedsstyrelsens råd om at undersøge dem for knuder jævnligt og tag det alvorligt, hvis noget føles anderledes. Gå hellere til lægen en gang for meget end en gang for lidt. (mænd skal også tage knuder i brystet alvorligt. De kan også få brystkræft)

Udvid efterhånden til at kærtegne brysterne for sjov, stille, roligt og blidt. Læg mærke til, hvordan det føles.

Når du har øvet dette og er klar til det, så vis gerne din partner, hvordan det føles godt for dig og accepter, hvordan brysterne ser ud. Læg mere vægt på, hvordan de føles, end om de lever op til idealerne, som ingen over 19 år kan, medmindre man er blevet opereret. Øv dig i at se din krop i spejlet og se med kærlige øjne og ros dine bryster. Ret ryggen og strut med dem, uanset om de er små eller store, skæve eller opererede.

Efterhånden som du får et godt forhold til brysterne, kan du eksperimentere videre med stimulation på forskellige måder - med lidt mere klem eller med en fjer eller isterninger. Udforsk sensitiviteten.

Hvis du har fået fjernet et eller to bryster, så kan du stadig gøre det ovenfor beskrevne, bare på huden, hvor brystet før var, eller hvor du har fået rekonstrueret et nyt bryst. Nerverne skal trænes op igen efter operation, og man skal vænne sig til at blive berørt på området. Det kan være svært, men er ikke umuligt, og det er stadig en vigtig del af din krop.


Brysterne er meget sensitive, men ofte bliver de ikke behandlet særligt følsomt eller omsorgsfuldt. De bliver klemt inde måske i for små BH’er, klemt for hårdt af mænd, suttet på og bidt i af børn, måske i en årrække.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Borgermøde om detailhandel aflyst

Viborg Nyt

Forårskoncert i Houlkær Kirke

Annonce