Annonce
Viborg Nyt

Klumme: Kend disse principper og forebyg skader

Viborg: Hvorfor opstår skader, og hvordan kan man undgå det?

Et simpelt spørgsmål, men som ofte udløser et ikke så simpelt svar. Du kan dog gøre meget ved blot at kende nogle få, grundlæggende principper, og dermed nedsætte risikoen for både akutte skader og overbelastninger.

For overskuelighedens skyld tager vi udgangspunkt i løb, selvom principperne gælder for en hvilken som helst sport eller aktivitet. I Danmark er løb en af de mest foretrukne motionsformer, og her i Viborg er vi i den grad også et løbe-folk. Blandt andet er det også derfor, at løberelaterede skader hører til de hyppigst forekomne skader.

Annonce

Men hvad er årsagen til disse skader så? Er det fordi vi er i dårlig form, har de forkerte sko på eller bare var uheldig og træde skævt ned ad en bakke?

Svaret i alle situationer er ofte "nej".

I rigtig mange tilfælde skal den egentlige årsag til en skades opståen findes i en ubalance mellem træning, restitution og progression/regression, hvor progression/regression skal forstås som en forøget belastningsvolumen eller en reduceret belastningsvolumen. Ja, det bliver måske lidt teknisk, men vi skal lige et spadestik dybere, så hold fast.

En forandring af belastningsvolumen inddeles typisk i ændring af aktivitetens mængde, type og intensitet.Drejer det sig om løb kan det for eksempel være antal kilometer pr. uge, terrænet og hvilken hastighed, du løber med. Så langt, så godt.

Hvis man gerne vil nedsætte risikoen for at få en pludselig opstået skade eller en overbelastning, bør man befinde sig i det område, der kaldes sweet-spot. Det område svarer til, at man ikke forøger sin samlede belastningsvolumen med mere end max 30 procent eller reducerer sin belastningsvolumen med mere end 20 procent. Ja, okay, de fleste af os kan se logikken i, at øger man for meget for hurtigt, kan man blive overbelastet. Men kan man også få en skade af underbelastning?

Det korte svar er, "ja".

Kroppens tilpasningsevne bliver simpelthen udfordret for meget, og vi kan se, at risikoen stiger.

Nu kender vi altså princippet: vi skal ikke ændre på vores belastningsvolumen mere end -20/30 procent inden for en given periode, og vi kan tage udgangspunkt i mængden, typen og intensiteten. Eksempelvis skal vi ikke løbe mere end 13 km på en uge, hvis vi i gennemsnit har løbet 10 km pr. uge de sidste fire uger. Har du nogensinde fulgt et ”løb fem kilometer inden for to måneder”-program? Prøv lige at regne procenterne ud for de første to til fire uger. Så vil du hurtigt forstå, hvorfor så mange uforstående får skader, når de er ved at træne sig i form til for eksempel Femina fem kilometer eller Royal Run.

Eksemplet med antal kilometer pr. uge er blot én faktor, vi kan arbejde med. I princippet gælder det for alle de knapper, vi kan skrue på. Går vi for hurtigt fra at løbe ren asfalt til at løbe i skovbunden, stiger risikoen. Øger vi hastigheden for meget på alle vores turer, stiger risikoen - og så videre. Betyder det så, at det er farligt at have progression i sin plan? Nej, absolut ikke. Progression er essentiel for at skabe forandring - det handler bare om at kende principperne og så have en smart plan.

God fornøjelse med (forhåbentligt) at træne lidt smartere og dermed kunne nyde træningen foråret og sommeren uden skader.


Men hvad er årsagen til disse skader så? Er det fordi vi er i dårlig form, har de forkerte sko på eller bare var uheldig og træde skævt ned ad en bakke?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Borgermøde om detailhandel aflyst

Viborg Nyt

Forårskoncert i Houlkær Kirke

Annonce