Annonce
Viborg Nyt

Klumme: Sæt ikke din lid til din motivation

Daniella Sanchez
Annonce

Klumme: Sommeren går på hæld, og hverdagen banker på for de fleste.

Motivationen er tårnhøj hos mange, og vi kan nærmest kalde det en januartendens i fitness- og sundhedsbranchen. NU skal ferie- OG corona-kiloene væk!

Du starter, mens motivationen er på sit højeste, men hvad sker der, når den daler?

Og det gør den – tro mig. Uden undtagelse. Det gælder også eliteudøvere.

Så lad os prøve at dykke lidt ned i den skrøbelige betegnelse "motivation". Hvad er det for en størrelse?

Motivation inddeler vi typisk i ydre og indre. Den ydre vil eksempelvis være, hvis lægen fortæller dig, at du skal gå ned i vægt for at undgå livsstilsygdomme, eller når din fysioterapeut giver dig fire øvelser, som du skal lave hver dag for at komme i bedring.

Det kan også være en ganske fin start, men den holder sjældent i det lange løb. Jeg ved i hvert fald selv, hvordan jeg selv og mine klienter har reageret, hvis lægen har befalet noget, som jeg SKAL gøre eller IKKE MÅ gøre. Vi ved som regel bedst selv...

Stil dig derfor spørgsmålet? Hvad er du motiveret for? Hvad ønsker du at opnå – din målsætning - og hvad ønsker du at opnå igennem dit mål?

Eksempelvis et vægttab på x antal kilo samt den afgørende indre motivation, som er følelserne og din drivkraft. ”Være mere tilfreds med mig selv” ”være et sundt forbillede for mine børn”. Desværre er motivationen lige så utilregnelig som sol og varme i den danske sommer… den er altså IKKE til at stole på.

Sætter du din lid alene til den i en måske årelang proces, så er du dømt til at fejle mange gange og vil med høj sandsynlighed aldrig nå dit mål.

Nogle af de typiske svar, jeg møder ved opstart af nye klienter, når jeg spørger ”hvad forhindrer dig i at nå dit mål? ” vil lyde således:

”Jeg kan ikke fastholde min motivation”.

”Jeg har en rygrad som en regnorm”.

”Jeg mangler viljestyrke”.

”Jeg er sådan én, der aldrig gennemfører”

Tror du, konkurrence-styrkeløftere ender på podiet efter års arbejde på motivation og viljestyrke? Nogle vil måske sige ja – det er forskellen på eliten og de andre dygtige udøvere, der når deres målsætning og så mig...

De sidste anstrengelser hos en eliteudøver handler meget om det mentale overskud, men processen dertil er bygget op omkring rutiner. Alle oplever, at motivationen kommer og går. Du kan ikke vente i sofaen og tænke: ”jeg venter lige her, til min motivation vender tilbage…”

Derfor er min anbefaling: Det starter med din indre motivation – hvad kan du overskue lige nu og her, på længere sigt og dernæst på langt sigt.

1. Design dine rutiner og delmål så du ikke kan fejle. Når du oplever succes, avles mestringstillid, og din motivation stiger.

2. Hav tålmodighed og tilpas dig.

3. Læg træningstøjet frem og reserver tiden i din kalender.

4. Køb ind og tilbered din mad, så det er nemt at vælge, når du hungrer efter mad.

Rutinen øves, så længe det er nødvendigt, indtil træningen eller maden bliver en selvfølge - også når motivationen for et vægttab er pist væk som solen i den danske sommer.

Tag valget og handl på det ved at sætte dig selv op til succes, og du skal se solen titte frem, når dine overskuelige delmål lykkes.


Stil dig derfor spørgsmålet? Hvad er du motiveret for? Hvad ønsker du at opnå – din målsætning - og hvad ønsker du at opnå igennem dit mål?

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Kulturnatten og Viborg i farver

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Småt - men godt - modeshow

Viborg Nyt

Ny medarbejder hos By Brorson

Viborg Nyt

Tag på tur med Bymanden

Viborg Nyt

Lær dit barn at spotte en groomer

Annonce