Annonce
Viborg Nyt

Klumme: Snapsting og fodboldfeber

Viborg: Jeg vælger at starte denne kulturklumme med et stort tillykke til Viborg FF, som igen er landet i Superligaen. Det betyder en del for byens ånd og for klubkassen, men det er måske også en mulighed for at få flere gæster til byen - gerne uden slagsmål. Lad kampen blive på banen, og så håber jeg også på en god fodbold-sommer for dem, der går op i det med EM.

En anden stor sommerbegivenhed i Viborg, som jeg glæder mig til, er Viborg Snapsting. Det startede i gamle dage med handel og vandel (kan du læse mere om senere). Så kom byfesten. Senere kom Viborg Festuge med en masser af alternative events. Og i dag har vi så Snapsting, som er en kulturel smeltedigel af oplevelser, musik, løb, cykling og seniorfolkemøde - men, men, men. Det er igen lidt anderledes i år med Snapsting på grund af corona - men som det ser ud, bliver der musik på torve og pladser og måske fællesskab omkring storskærmen og fodbold.

Fra fredag den 18. juni og ugen ud, fyldes Viborg op af glade og nysgerrige mennesker fra nær og fjern men med begrænsninger. Snapsting er Viborgs største begivenhed inden for kultur, sport, leg og fest. Og Snapsting er også Hærvejsfestivallen, som er en af Danmarks største motionsbegivenheder - med plads til sjov og leg. Det bliver helle ikke i år, men næsten. Snapstinget har fra gammel tid været den tid på året, hvor man betalte skatter og terminer, men det udviklede sig til et af de største handelsmarkeder i Danmark.

Annonce

Snapsting er noget helt særligt. Det er hverken en fest, en festival, en festuge eller en byfest. Snapsting er det hele og meget mere. Snapsting er stemningsfyldt, hyggeligt og sjovt. Snapsting er den perfekte anledning til at rykke sammen, nyde livet og få pulsen op - eller helt ned. Og igen i år håber jeg på, at Hjultorvet bliver en plads med tid til ro og fordybelse. Skal jeg anbefale nogle koncerter eller oplevelser i Snapsting, vil jeg pege på de små oaser i Viborg. Det kan være bag Skovgaard Museet eller ved andre små scener, der vil poppe up.

Tak til alle jer der skaber et godt lov for os andre i Viborg og omegn.

Noget helt andet

Du kan jo stadig nyde naturen omkring Viborg, og de mindre bysamfund vokser med flotte events og nye initiativer. Lad mig slå et slag for den lille strand i Hjarbæk, havnen med sjægterne og især den nye kro og is-hus, som jeg har besøgt et par gange. Den er værd at besøge og støtte.

Kig ind på hjemmesiden www.vierviborg.dk eller de to apps Pindle og GOvisit og se, hvad der ellers sker for dig og din familie.

Hvis du har et spørgsmål om kultur i Viborg kommune, eller gerne vil have dit arrangement omtalt - så skriv til e-mail: anders@kulturselskabet.nu.


Fra fredag den 18. juni og ugen ud, fyldes Viborg op af glade og nysgerrige mennesker fra nær og fjern men med begrænsninger. Snapsting er Viborgs største begivenhed inden for kultur, sport, leg og fest.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Borgermøde om detailhandel aflyst

Viborg Nyt

Forårskoncert i Houlkær Kirke

Annonce