Annonce
Viborg Nyt

Klumme: Vinyler og stilhed i det gamle Viborg

Anders Kristensen
Annonce

Klumme: Vinyler eller LP'er/singler har længe været populært, og folk har støvet deres gamle pladespiller af og sat den op i stuen igen.

For mange år siden havde Viborg musikbutikken "Sound of Music", og nu er det snart muligt at lytte og købe/sælge LP'er igen, endda i rolige opgivelser midt i det historiske Viborg.

I en tid præget af uro og støj, hvor tingene går ekstremt hurtigt, og hvor mange føler sig presset og stresset, vil Per og Katja med Silence Room og Retro Café skabe en oase, hvor mennesker kan mødes, og hvor tiden står stille, men også med plads til at lytte og købe musik på vinyl, og det mangler i Viborg, synes jeg.

Drømmen er en atmosfære fra en svunden tid, hvor postbuddet havde tid til en snak og en kop kaffe, samt en atmosfære af Østens meditative stilhed, hvor nuet, yoga og mindfulness er i fokus.

Udover events med meditation og stilhed vil der være salg af kaffe/the, imens du lytter til en god plade. Det vil være muligt at få suppleret sin pladesamling, og der er lidt for enhver smag, lover Per.

Per og Katja håber, at de kan formidle mere ro, kærlighed til nostalgi, god musik og vinyl i et miljø, der indbyder til stilhed og eftertænksomhed. De ønsker at skabe et sted, hvor mennesker mødes og får lyst til at komme igen og igen.

Stilhed og musik er faktisk ikke hinandens modsætninger. Mange finder roen ved at lytte til et godt stykke musik, især på vinyl hvor man virkelig kan høre musikkens sjæl.

Silence Room og Retro Café åbner 15. august i en kælder i Sct. Mogens Gade og Ll. Sct. Hans Gade, så hold øjne og ører åbne.

Noget helt andet...

Du kan lige nå en sidste ferieaktivitet, inden skolen starter op for alvor.

Besøg Gudenåhuset i Bjerringbro, hvor kan du opleve det fabelagtige Cirkus Aroma, som driver en åben workshop i bibliotekshaven med en helt forrygende mulighed for dig, som har lyst til at trylle eller gå på line, jonglere, klovne og cykle på ethjulet cykel.

Du kan være i workshoppen, så længe du vil, men det er først til mølle, og de lukker max. 50 ind ad gangen.

Kig ind på hjemmesiden www.vierviborg.dk eller de to apps Pindle og Govisit og se, hvad der ellers sker for dig og din familie.

Hvis du har et spørgsmål om kultur i Viborg Kommune, kan du skrive til: anders@kulturselskabet.nu.


Drømmen er en atmosfære fra en svunden tid, hvor postbuddet havde tid til en snak og en kop kaffe, samt en atmosfære af Østens meditative stilhed, hvor nuet, yoga og mindfulness er i fokus

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Kulturnatten og Viborg i farver

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Småt - men godt - modeshow

Viborg Nyt

Ny medarbejder hos By Brorson

Viborg Nyt

Tag på tur med Bymanden

Viborg Nyt

Lær dit barn at spotte en groomer

Annonce