Annonce
Viborg Nyt

Kultur i din bilradio

Annonce

Viborg: I denne corona-tid er der opfundet mange nye initiativer og oplevelser til os kultur-hungrende forbrugere. Der er online koncerter via Facebook, folk der lytter til musik og podcast som aldrig før, og skovstierne er nærmest slidt ned af nye gæster i skovbunden.

På en fabriksgrund i Viborg har et lokalt lys- og lydfirma taget sagen i egen hånd. Der er på få dage etableret en stor udendørs scene med alt i lys og lyd. Publikum, som skal komme i bil, ledes af en snørklet vej ned på grunden og hen foran scenen, og det hele sker med et smil og en tommestok. Skal man tisse, så skal man blinke med lygterne og vinke ud af venstre vindue. Man har sine egne drikkevarer med, og folk hygger med popcorn og andet bag duggede ruder.

Jeg har set filmen Klovn og Løvernes Konge - dog forvist til bagsædet, da mine børn ikke kunne se så godt, men lyden kom klart ud af bilradioen.

I søndags så jeg Grease og en herlig koncert med Gorm Bull og Palle Hjort. Jeg manglede dog at kunne sidde i en stor amerikanerbil med åben op til himlen, men mon ikke snart, vi bliver lukket ud under åben himmel - lidt mere fælles og knap så meget hver for sig.

Klummeskribent Anders Kristensen

Anders Kristensen er 56 år og har boet i Viborg i cirka 20 år. Anders er også kendt som "Kultur Anders" og er til dagligt ansat i Region Midtjylland, mens fritiden går med at arrangere kulturelle events, mindre koncerter i baggårde eller andre små utraditionelle oplevelser.

Anders Kristensen er aktiv som frivillige og er med i bestyrelsen for spillestedet Paletten og Egnsteater Carte Blanche.

Annonce

Noget helt andet

Vil du prøve noget helt andet, så vil jeg opfordre dig til et særligt møde over en skål suppe. Egnsteater Carte Blanche og kulturstedet "Paulunet" invitere til "Suppe og samtale" den 16. juni. Find Paulunet på Facebook og få en overraskende oplevelse.

Kig ind på hjemmesiden www.vierviborg.dk eller de to app's Pindle og GOvisit og se, hvad der ellers sker for dig og din familie.

Hvis du har et spørgsmål om kultur i Viborg kommune, eller gerne vil have dit arrangement omtalt - så skriv til e-mail: anders@kulturselskabet.nu

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Toner af Guld i Fjandbohus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ti års forskning bag foredrag

Viborg Nyt

Julekoncert i Grønbæk Kirke

Viborg Nyt

Det ensomme hjerte

Viborg Nyt

Tid til julekalendere

Viborg Nyt

Jesper Lundgaard Julekoncert 2020

Viborg Nyt

Donation til nye omklædningsrum

Annonce