Annonce
Viborg Nyt

Kultur uge 48: Glade jul, dejlige jul, engle daler ned i skjul...

Annonce

Viborg: Det sørme, det er sandt, december.

Sådan lyder en af de mere moderne julesange fra julekalenderen Jul på Slottet.

Jeg er selv ved at være i julestemning, så derfor står denne klumme i julens tegn - også selvom nogen synes, at det snart er ved at være nok. Jeg vil så også imødekomme dem, som gerne vil have en anden for form juleinspiration med reklame for arrangementer Englestue og selvfølgelig det store Julemarked på Nytorv i Viborg.

Englestue er egnsteater Carte Blanche bud på efterårs- og vinterstemning med indbygget poesi og lidt jul selvfølgelig. I hyggelige omgivelser får børn og voksne tilbudt lidt varmt og godt til ganen, og der vil også være mulighed for selv at deltage i kreative aktiviteter, der passer sammen med dette års Englestue-tema.

Så kom forbi og få en stille og finurlig oplevelse på Værkstedscenen oppe bag Restaurant Flammen i Viborg. Der er åbent fra 30. november og frem til 15. december. Englestue samler hvert år store og små viborgensere til en anderledes aktiverende og kreativ julestue, hvor vi byder engle og julefred velkommen.

Jul i Viborg er igen en realitet - og måske husker du stemningen under dette års Snapsting. Den stemning vil Viborg Handel forsøg at genskabe, selvom temperaturen er mere moderat. Der er salg af gløgg og dejlig julemad på Nytorv, som igen er dækket af den flotte skyliner, som kan holde regnen ude og julestemningen inde. Der er nisseværksteder, banko, korsang og en flot afslutning med julekoncerten med Jesper Lundgaard.

Du kan også tage et kig ind på Hjultorvet, hvor det gamle museum bliver et stort julemarked, og så er der jo overalt i området store og små julemarkeder, som er værd at besøge.

Jeg ønsker, at du får en dejlig og oplevelsesrig uge, og husk - har du et offentligt arrangement, så vil jeg gerne omtale det i den ugentlige klumme. Du skal gerne sende det i god tid.

Og er du ikke til det store juleræs, så kan jeg anbefale opera på Viborg Teater torsdag den 28. november, hvor man kan nyde Verdis opera, La Traviata.

Har du fået lyst til mere kultur, så kig ind på hjemmesiderne www.vierviborg.dk, www.pindle.viborg.dk eller www.govisit.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Butikschef vender tilbage til Wagner

Viborg Nyt

Sex uden samtykke?

Viborg Nyt

Sund livsstil og stærke knogler

Viborg Nyt

Er det kedeligt at gå på museum?

Viborg Nyt

Baggårdsfortællere vågner af dvalen

Viborg Nyt

Sidefløj ved hotelbyggeri rejst

Annonce