Annonce
Viborg Nyt

Kulturklumme: Den vildeste idrætssommer

Annonce

Viborg: Selvom sommerferien skal afholdes i Danmark i år, behøver den ikke at blive trist og kedelig. Kommunens idrætsforeninger tilbyder nemlig en masse spændende aktiviteter for både voksne og børn – og også med fokus på hele familien.

Vi rejser ofte ud for at få oplevelser - men i år sker det lige uden for din dør, og så kan du også holde til en ekstra drink eller is på terrassen med god samvittighed.

Du kan i "Den vildeste idrætssommer" prøve aktiviteter som stand up paddle, svæveflyvning, bueskydning, orienteringsløb, faldskærmsudspring, mountainbike, tai chi, tennis, golf, disc-golf og meget andet. Alle tilbuddene finder du på hjemmesiden fitdeal.dk, hvor du også tilmelder dig de enkelte aktiviteter.

Mange af tilbuddene er gratis, andre koster lidt penge og nogle koster lidt mere som for eksempel svæveflyvning og faldskærmsudspring. Men der er ingen krav om indmelding i forening.

Det er Viborg kommune og Viborg Idrætsråd, der står bag Den vildeste idrætssommer. Initiativet er en del af en fælles indsats fra Viborg Kommune og en lang række samarbejdspartnere, der skal gøre sommerferien herhjemme mere festlig, og som samtidig kan være med til at skubbe gang i hele Viborg - selv i den mindste forening. Så tøv ikke - spring ud i Danmark og ikke mindst i Viborg.

Annonce

Noget helt andet

Nu åbner kulturlivet jo igen med livekoncerter, så jeg håber du vil støtte de lokale musikscener, museer og teatre og købe billet til efterårets koncerter.

Kig ind på hjemmesiden www.vierviborg.dk eller de to apps Pindle og GOvisit og se, hvad der ellers sker for dig og din familie.

Hvis du har et spørgsmål om kultur i Viborg kommune, eller gerne vil have dit arrangement omtalt - så skriv til e-mail: anders@kulturselskabet.nu.

Klummeskribent Anders Kristensen

Anders Kristensen er 56 år og har boet i Viborg i cirka 20 år. Anders er også kendt som "Kultur Anders" og er til dagligt ansat i Region Midtjylland, mens fritiden går med at arrangere kulturelle events, mindre koncerter i baggårde eller andre små utraditionelle oplevelser.

Anders Kristensen er aktiv som frivillige og er med i bestyrelsen for spillestedet Paletten og Egnsteater Carte Blanche.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Er du kæreste med din kæreste?

Viborg Nyt

Ny kunderådgiver

Viborg Nyt

New Jungle Trio kommer til Houlkær

Viborg Nyt

Camping i skovens dybe stille ro

Viborg Nyt

Butikschef vender tilbage til Wagner

Annonce