Annonce
Viborg Nyt

Kvinder med kant: Har du glemt at livet skal være en leg?

Annonce

Caribien: Du er glad. Dit smil blænder alle på din vej. Og ingen eller intet kan ødelægge dit humør. Du stråler om kap med solen og din krop er fyldt med energi. Alt bobler indeni dig af glæde.

Kender du den følelse?

Det er følelsen af at udleve din drøm. Følelsen af at have taget et valg. Et valg om at leve det liv, du drømmer om.

Lige nu udlever jeg en af mine drømme. Drømmen om livet på havet, hvor fællesskab og det simple liv går op i en højere enhed.

Vi er en flok på ni forskellige mennesker på hver vores stadie i livet. Nogle unge og andre knap så unge, men her mødes vi om havets bølger. Sammen sejler vi rundt i Caribien og tager livet fra dag til dag. Vi er fælles om at lave mad, gøre rent og vedligeholde skibet. Vi sover meget tæt og lærer hinandens sider at kende. De fleste bade foregår i det smukke blå hav.

Det er en fantastisk og livsbekræftende måde at møde andre mennesker på. Jeg lærer dem at kende på en helt anden måde, end hvis jeg blot havde mødt dem i baren derhjemme. Her ser vi jo virkelig alle sider af hinanden, når vi er sammen hele døgnet og lever så tæt, som vi gør. Det, synes jeg, at der er noget helt unikt i. Et helt unikt eventyr, der for mit vedkommende varer i 40 dage. 40 dage i Caribiens smukke omgivelser.

Lige der, hvor alting går i stå, mærker jeg livet. Der, hvor klokken er ligegyldig og ugedagene flyder ud i hinanden. Der, hvor jeg er et med omgivelserne og bare befinder mig i nuet. Intet andet. Lige der mærker jeg allermest, at jeg lever. Der, hvor der egentlig sker allermindst, er jeg allermest rig på livet. Lidt tankevækkende, ikke?

Nogle gange er små oplevelser de største og mest powerfulde. Livets små mirakler. Der, hvor livet sker. De små mirakler er alle steder, når du vælger at se dem.

Dengang vi var børn, var der ingen drømme, der var for store eller for uopnåelige. Vi kunne gøre, være eller blive lige hvad vi havde lyst til uden at spekulere det mindste på, om det kunne lade sig gøre. Men så blev vi voksne og fornuftige og pludselig forsvandt drømmene. Vi glemte at livet skal være en leg.

Du kan gøre præcis det, du drømmer om, hvis du virkelig vil det. Hvis du inderligt ønsker en forandring i dit liv, så kan du skabe den. Du er skaberen af dit liv, og du fortjener at leve det liv, du drømmer om.

Så hvad venter du på?

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Bliv en del af Viborgs historie

Viborg Nyt

Soppefesten bliver til Droppefesten

Viborg Nyt

Nye p-pladser på vej i banebyen

Annonce