Annonce
Viborg Nyt

Lær disse teknikker og bliv mesterbager på ingen tid

Bruger du kagefolie, så kan du relativ nemt sikre dig en skarphed på kagens sider. Desuden kan du få en snorlige overflade på toppen ved at bygge kagen modsat op. Du skal altså lægge den øverste del først og ende med kagebunden som det sidste. (Arkivfoto)
Disse simple teknikker kan snyde dine gæster til at tro, du er en ægte mesterbager.
Annonce

Danmark: En ny sæson af Den store bagedyst er begyndt, og igen i år bliver mange fristet med flerlagskager opbygget af diverse mousser og pyntet med karamelsnirkler og chokoladekupler.

Men rækker dine evner kun til en shake and bake-kage, så får du her et par lette teknikker, som kan få selv den mest evnefattige kagebager til at skabe mesterværker.

Annonce

1) Tid

Vi begynder med noget, som alle kan vælge at prioritere - og det er tid.

- Tid er en kæmpe faktor, som vi på konditorsiden bruger, siger Peter Kofod, der er konditor i specialbageriet Marenco Bakery.

- Og når man ser Den store bagedyst, så er det tit mangel på tid, der gør, at tingene kikser, fortsætter han.

Den største hjælp, du kan give dig selv - uanset kagens størrelse - er derfor at starte om torsdagen, hvis du skal servere kagen om lørdagen.

Gør du det, så giver du kagens dele lov til at modne.

Lav derfor bunden den ene dag, og lad den sætte sig til dagen efter.

- Bunde, der er bagt dagen før, er meget nemmere og bedre at lave kage af, siger Peter Kofod.

Det gælder ligeledes, hvis din kage skal indeholde mousser eller cremer. Sørg for at lave dem dagen før, kagen skal samles, så de kan modne natten over i køleskabet.

Dagen efter kan du sætte kagens dele sammen og afslutte med endnu en nat på køl, så den bliver nemmere at skære i, når kagen skal serveres.

Annonce

2) Fokuser på skarphed

En anden mulighed er at købe eller klippe et plastikbånd, som du kan lægge i kageformen eller slynge rundt om kagen.

Det kan sikre dig en skarp, lige kant og holde mousser og fromager på plads.

- For fagfolk kan skarpheden i en kage få den til at fremstå mesterlig, siger Peter Kofod.

Typiske fejl, du kan begå

Du sætter barren for højt. Hold kagen simpel, og er der tid tilovers, så giv den lidt ekstra - hellere have succes med 10 kager end at miste bagelysten efter to.

Du kombinerer ting, der ikke smager godt sammen, men er gode hver for sig. Hold smagen enkel, og undgå et virvar af alt fra køleskabet i din kage.

Du løber tør for tålmodighed. Tit kan man se det på kagen - den står skævt på fadet, eller chokoladeovertrækket er ikke færdig med at dryppe af, inden den bliver rykket over på fadet.

Skab desuden en stringent overflade på kagens top ved blot at bygge kagens dele modsat op.

- Når vi sætter en kage, så starter vi faktisk med at lægge den bund, der skal være toppen af den, siger Peter Kofod.

Stil derefter kagen en nat på køl, vend den, og voila - så har du en helt lige top.

Annonce

3) Camoufler kagens fejl

Kan du ikke få skarphed i kagen, så ty til den gammeldags flødeskumsopsprøjtning.

- Den kan virkelig camouflere utrolig mange ujævne overflader og dække over selv den mest mislykkede kage, siger Annemette Voss Fridthjof, der vandt Den store bagedyst i 2013.

Det kræver dog lidt - både rolige hænder og en sprøjtefast flødeskum.

- Men der er ikke noget, der er så lavt at hoppe over, at man ikke skal lære sig selv et eller andet, når man bager, siger Annemette Voss Fridthjof.

- Du kan også camouflere kagens mangler med et simpelt marcipanbånd. Det er væsentlig nemmere end at overtrække hele kagen, forklarer hun.


Bunde, der er bagt dagen før, er meget nemmere og bedre at lave kage af.

Peter Kofod, konditor
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Et sidste farvel til Carte Blanche

Viborg Nyt

Fondsmillioner sikrer multisal

Viborg Nyt

Den anden MeToo-bølge er over os…

Viborg Nyt

Dracula i Viborg Musiksal

Viborg Nyt

Forestilling: O Sole Mio

Viborg Nyt

Koncert med Mathilde Falch og band

Annonce