Annonce
Viborg Nyt

Lions Viborg fylder rundt - og fejrer det ved at uddele en kvart million

Lions Club Viborg har gennem årene - her i 2014 på rådhuset - uddelt millioner af kroner. Den 23. april 2020 uddeles en kvart million i forbindelse med 60 års dagen for den lokale afdeling. Arkivfoto: Preben Madsen
I 60 år har Lions Club Viborg arbejdet for at samle penge ind til donationer, og det markeres ved at dele endnu flere penge ud. Der er åbent for at søge om midler til sin forening nu.
Annonce

Viborg: På fødselsattesten for Lions Club Viborg står der 23. april 1960, så klubben kan med andre ord fejre 60-års fødselsdag i år.

- Når man bliver 60, får man ofte gaver, siger præsidenten for Lions Viborg Bjarne Andersen og fortsætter:

- Men vi vender det lidt på hovedet og markerer vores runde fødselsdag ved at uddele gaver, idet vi donerer ikke mindre end en kvart million til velgørende formål.

Det sker ved en højtidelighed på Viborg Rådhus den 23. april om eftermiddagen med deltagelse af borgmesteren, indbudte gæster og donationsmodtagere.

Annonce

Millionstøtte

Lions Club Viborg yder støtte fortrinsvis til sociale og humanitære formål, ligesom visse kultur- og sportsarrangementer kan komme i betragtning. Støtte ydes især lokalt i Viborg-området, men også nationalt og internationalt, og oftest gives hjælpen til institutioner og foreninger, i sjældnere tilfælde til enkeltpersoner.

- Gennem årene har vi gjort en forskel for tusindvis af mennesker, som samlet har modtaget et stort tocifret millionbeløb, som vores cirka 40 Viborg-medlemmer vel at mærke har knoklet for at samle ind, fortæller Bjarne Andersen.

Det er blandt andet Lions Club Viborgs julelotteri, 24-timers løbet og koncertarrangementer, der har bidraget til, at organisationen kan give penge videre.

- Vi er dybt taknemmelige for den goodwill, vi har i Viborg. Uden nogle arbejdsomme ”løver” og nogle hjælpsomme borgere og virksomheder, havde vi ingen berettigelse, siger præsidenten.

Blandt modtagerne er der mange gengangere, såsom Mødrehjælpen, SSP-samarbejdet 112-dagen, mange plejehjem, seniorfolkemødet, julegaver til børnehjem, ensomme unge, søndagskaffe, udgivelser af Viborg-bøger og meget, meget mere.

- Nationalt og internationalt bidrager vi gennem Lions Danmark og Lions International med katastrofehjælp, ved mæslingekampagner, aktiviteter mod blindhed og hvor der ellers opstår behov for hjælpeindsats fra verden største humanitære frivillige organisation, lyder det videre fra Bjarne Andersen.

Annonce

Søg om støtte nu

Hvis man bor i Viborg og ønsker at søge om en fødselsdagsdonation, skal man klikke ind på Lions Club Viborgs hjemmeside viborg.lions.dk og udfylde det ansøgningsskema, som ligger der, samt vedhæfte en begrundet ansøgning.

Ansøgninger skal være modtaget senest den 15. marts for at være med i puljen.

- Erfaringen viser, at der kommer flere ansøgninger, end der er penge til, men alle får svar, og nogle kan så se frem til at modtage et pengebeløb den 23. april, slutter Bjarne Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Småt - men godt - modeshow

Viborg Nyt

Ny medarbejder hos By Brorson

Viborg Nyt

Tag på tur med Bymanden

Viborg Nyt

Lær dit barn at spotte en groomer

Viborg Nyt

Mindfulness kan være vejen frem

Viborg Nyt

Brygmesteren stopper hos Viborg Bryghus

Annonce