Annonce
Viborg Nyt

Litterær skattejagt i naturen skal vække børns læselyst

Trolderuten kan gennemføres hele døgnet. Pressebillede
Efterårsferiens store skattejagter sætter i år fokus på børns læselyst, når litteraturen flytter ud i skovbunden mellem krat og buske. Læsekulturen i Danmark er udfordret, fordi børn og unge læser mindre og mindre.
Annonce

Viborg: Viborg Bibliotekerne tager alternative metoder i brug for at sætte skub i lysten til at læse. Læsning skal mærkes, opleves og leges.

- Vi ved, at børnene skal inspireres og deres nysgerrighed pirres, hvis vi skal få vakt deres læselyst. Så i år prøver vi at gå nye veje med skattejagterne ved blandt andet at have en rute, hvor inspirationen kommer fra børnelitteraturen, fortæller børnekulturformidler fra Viborg Bibliotekerne, Katrine Møller Mathiesen i en pressemeddelelse fra biblioteket. For første gang kan man derfor opleve en Naturskattejagt, der tager udgangspunkt i en børnebogserie om drillesyge trolde. Ruten til den skattejagt kan opleves hele døgnet rundt fra lørdag 12. oktober og en uge frem, hvor familier kan gå den, når det passer dem. Uanset tidspunkt på dagen – eller natten.

I Egeskoven introduceres familierne til troldenes hemmelige liv og bliver taget med på en magisk fortælling med snoede rødder og en utæmmet natur som ramme.

Troldene er selvfølgelig mestre i at gemme sig i skovens dybe afkroge. Men måske kan man alligevel få et glimt, hvis man lægger vejen forbi Egeskoven. Og mon ikke der gemmer sig en troldeskat for enden af sporene? Den anden nyhed fra årets Naturskattejagter er ruten i Hvolris Jernalderlandsby. Den skattejagt tager deltagerne med tilbage til en svunden tid, hvor ofringer er hverdag, og naturguderne hersker.

Den rute er kun tilgængelig i Jernalderlandsbyens åbningstider tirsdag til torsdag i uge 42. Viborg Bibliotekerne arrangerer i år fem forskellige ruter rundt om i kommunens skove. Ud over troldemagi og levendegørelse byder skattejagterne i år på en fysisk udfordrende Offroad-rute i Hjermind Skov og Middelalderlyrik ved Naturskolen i Hald.

Billetter til alle fem skattejagter kan købes på Viborg Hovedbibliotek samt Bjerringbro Bibliotek fra fredag 11. oktober kl. 14.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Butikschef vender tilbage til Wagner

Viborg Nyt

Sex uden samtykke?

Viborg Nyt

Sund livsstil og stærke knogler

Viborg Nyt

Er det kedeligt at gå på museum?

Viborg Nyt

Baggårdsfortællere vågner af dvalen

Viborg Nyt

Sidefløj ved hotelbyggeri rejst

Annonce