Annonce
Viborg Nyt

Må alligevel godt sælge nytårsfyrværkeri mellem jul og nytår

Søren Gjørtz og Ebbes Krudt & Kugler må alligevel gerne sælge fyrværkeri mellem jul og nytår. Arkivfoto: Morten Pedersen
Annonce

Viborg: Lokale forhandlere af nytårsfyrværkeri må godt sælge nytårsfyrværkeri mellem jul og nytår alligevel.

Det skriver Sikkerhedsstyrelsen på sin hjemmeside.

Trods coronalukkede butikker mellem jul og nytår får danskerne mulighed for at købe fyrværkeri til nytår. Fyrværkeri betragtes som en dagligvare, og derfor kan fyrværkerisalget i de fleste tilfælde foregå på samme måde, som det plejer.”

Forhandlerne af fyrværkeri har også mulighed for at tilbyde fjernsalg, hvor fyrværkeriet kan bestilles og betales, uden at kunderne behøver at komme i en fysisk butik. I stedet skal man enten hente sine varer på et udleveringssted, hvor man eventuelt kan få lagt indkøbene direkte i bilens bagagerum, eller man skal bestille hos en forhandler, der tilbyder levering hos kunderne. Det er ikke tilladt at bestille fyrværkeri til levering i en pakkeboks.”

Det betyder, at man helt frem til den 31. december eksempelvis kan købe sit nytårskrudt hos Ebbes Krudt og Kugler, der ellers havde rykket sine åbningstider frem til inden jul - men nu har de altså åbent mellem jul og nytår.

- Det er vi naturligvis glade for, selvom det har været et meget specielt forløb. Vi har allerede inden jul mærket stor opbakning fra viborgenserne, men mange har en tradition med, at det er mellem jul og nytår, de køber deres fyrværkeri, så det er dejligt, at vi også kan sælge til dem her.

Man kan tjekke den enkelte forhandlers Facebook- eller hjemmeside for at se, om og hvornår de har åben mellem jul og nytår.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Udskældte pudebump er fjernet

Annonce