Annonce
Viborg Nyt

Mænd og intimitet: Er der plads til de bløde mænd i dagens samfund

Kimi Sand

Viborg: I dag skriver jeg primært til dig, mand.

Hvordan har du det med intimitet? Tør du godt være rigtig intim med din kvinde/partner? Tør du være helt åben og ærlig? Helt ”nøgen”? Tør du bede om det, du dybest inde ønsker af hende/ham? Eller er du bange for ikke at blive mødt - at blive skammet ud? Er du bange for at virke blød/feminin, hvis du viser dine inderste følsomme sider?

I så fald kan jeg fortælle dig, at du bare er som rigtig mange andre mænd. Og det er et problem, for så risikerer du at trække dig væk fra din partner og virke kold og hård. Faktisk kan det være årsag til, at jeres forhold går i stykker, hvis din partner ikke kan mærke dig. Mænd har også en feminin side, og det skal de have, ligesom kvinder har både en feminin og en maskulin side.

Annonce

Det at kunne bede om det, du inderst inde ønsker dig, kan være rigtig svært, for det kræver, at du blotter dig og viser dit sande jeg, der hvor du bare ønsker noget og ikke skal give noget eller hele tiden præstere noget. Hvor du bare skal være den modtagende.

Mange føler skam over at give udtryk for den, de er dybest nede, når de er alene. Måske på grund af måder deres forældre har skammet dem ud som børn. Men det kan også bare være den måde vores kultur er på i dag. Mænd skal være store og stærke og kunne skaffe mad til familien, ordne alt det fysiske i form af tagrender, skovle sne, mure en garage, og hvad det ellers kan være. Og kræve sex som på pornofilm. Det er selvfølgelig stereotyper, men det er det, vi ser omkring os, og det bliver idealerne.

Der kan være stor skam forbundet med at bryde idealerne, for er en mand svag, hvis han giver udtryk for behov og omsorg en gang i mellem. Eller for bare at kunne være den han er med sine sensitive sider? Og må han ikke være svag en gang i mellem?

Der skal altså noget til for at bryde med idealerne, og kvinderne skal lære at acceptere, at mænd også kan være bløde og have følsomme behov som nærhed i stedet for bare at knalde derudaf. Det ironiske er jo, at kvinder ofte giver udtryk for, at de gerne vil have mere blid elskov, som varer længe og består af meget kæleri, men hvis manden ikke tager dem hårdt og voldsomt, så kan de ikke tænde på ham, for så tror de ikke, at han begærer dem.

Så både mænd og kvinder skal lære at være mere til stede og turde være intime og ærlige overfor hinanden, for virkelig at kunne mærke den anden.

Så når mænd tør give udtryk for, at de gerne bare vil ligge i ske i dag eller stryges blidt over håret eller nusses på ryggen i stedet for at være en vild og brunstig tyr, har de mulighed for at få deres behov mødt. Jeg har ofte skrevet om, at kvinder skal give udtryk for deres behov for at kunne få dem opfyldt, men dette gælder altså også mænd.

På denne måde har vi mulighed for virkelig at møde hinanden, som de mennesker vi er nede under overfladen, med alle vores fejl og mangler, bløde og sårbare sider.

Giv slip på facaderne for at se hinanden og være der for hinanden.

Husk, at du er altid velkommen til at skrive med spørgsmål og kommentarer. Du kan også få et privat svar.


Mange føler skam over at give udtryk for den, de er dybest nede, når de er alene. Måske på grund af måder deres forældre har skammet dem ud som børn. Men det kan også bare være den måde vores kultur er på i dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ny erhvervsrådgiver i EDC Erhverv

Viborg Nyt

Sejlcenter havde standerhejsning

Annonce