Annonce
Viborg Nyt

Mødrehjælpen vil give børn en god jul

Billede fra 2018, hvor Mødrehjælpen i Viborg uddelte julehjælp. Arkivfoto: Morten Dueholm
Familier med trængt økonomi kan også i år søge om en økonomisk håndsrækning i december.
Annonce

Jul: Det er ikke alle familier, der har mulighed for store gaver og juleknas, men Mødrehjælpen vil igen i år gerne hjælpe lidt flere familier til at gøre højtiden til noget særligt.

Allerede fra 8. oktober kan man søge om julehjælpen, der består af et kontant beløb og et tilbud om rådgivning fra Mødrehjælpens socialrådgivere og en invitation til fællesskab og juleaktiviteter i Mødrehjælpens lokalforening.

Sidste år søgte mere end 8000 forældre om Mødrehjælpens julehjælp. I Region Midtjylland blev der søgt om hjælp til at give i alt 3562 børn i 1758 familier en jul. En af de forældre, som modtog Mødrehjælpens julehjælp sidste år, er 33-årige Iben fra Djursland.

- Julehjælpen gjorde, at vi kunne komme gennem december måned. Julen handler jo ikke kun om juleaften - det handler også om, at jeg skal have råd til lidt julehygge, så min datter også har noget at glæde sig over og fortælle om i skolen, siger hun i en pressemeddelelse.

Sådan søger man julehjælp

Fra 8. oktober 2019 frem til 12. december 2019 kan man søge om Mødrehjælpens julehjælp.

Man ansøger på moedrehjaelpen.dk/forside/soeg-julehjaelp/, hvor man også kan finde en vejledning til ansøgningsskemaet.

Julehjælp indeholder:

400 kroner til gave pr. barn.

300 kroner til julemiddag, hvis der er ét barn i familien, og 100 kroner ekstra for de næste børn i familien.

Man kan støtte mødrehjælpen med et valgfrit beløb på www.mødrehjælpen.dk/jul eller på Mobilepay: 30402.

Annonce

Trængt økonomi

Man søger om hjælpen på Mødrehjælpens hjemmeside, og for at få julehjælpen skal man have en trængt økonomi og have været igennem en social hændelse, som for eksempel skilsmisse eller sygdom, inden for det seneste år, der gør det særligt vanskeligt at yde omsorg for sine børn.

- Det er hårdt for familierne, når der ikke er råd til at holde jul. Det er både stressende og skuffende ikke at kunne fejre julen på lige fod med andre, eller at kunne dele den med sine nærmeste. Det er en stor belastning især for børnene, og derfor er vi glade for at kunne uddele julehjælpen igen i år, siger direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen.

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Er du kæreste med din kæreste?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ny kunderådgiver

Viborg Nyt

New Jungle Trio kommer til Houlkær

Viborg Nyt

Camping i skovens dybe stille ro

Viborg Nyt

Butikschef vender tilbage til Wagner

Annonce