Annonce
Viborg Nyt

Mads og Marius er vilde med vin: Nu er de blevet iværksættere

Mads Nyvang Nielsen (t.v) og Marius Mellembakken Holm har etableret drueklubben.dk, som sælger vin online. Her er de på besøg hos Holms Vinotek, som er en af drueklubbens lokale forhandlere i Viborg. Foto: Flemming Sørensen
Mads Nyvang Nielsen og Marius Mellembakken Holm har kendt hinanden, siden de begyndte at gå i skole i Viborg. Nu læser de på universitetet i Aarhus - og har kastet sig ud som iværksættere med drueklubben.dk.
Annonce

Viborg: De er begge 22 år. Og de har fulgtes ad siden den allerførste dag i folkeskolen i Viborg.

Nu er Marius Mellembakken Holm og Mads Nyvang Nielsen flyttet til Aarhus for at læse informationsvidenskab og erhvervsøkonomi på universitetet, men de er også sprunget ud som iværksættere.

1. september lancerede de drueklubben.dk - der er en helt ny måde at købe vin på.

- Vi kommer begge to fra iværksætterfamilier, så det har ligesom ligget i kortene, at vi også skulle starte et eller andet. Vi har en fælles passion for vin, så det er vinens verden, vi har kastet os over, fortæller Marius Mellembakken Holm under et besøg i fødebyen.


Vi kommer begge to fra iværksætterfamilier, så det har ligesom ligget i kortene, at vi også skulle starte et eller andet. Vi har en fælles passion for vin, så det er vinens verden, vi har kastet os over

Marius Mellembakken Holm, medstifter af drueklubben.dk


- Vi vil gerne udbrede kendskabet til god vin. Og vi vil samtidig gerne støtte de lokale virksomheder. Så nu vi har etableret en portal på nettet, hvor en række vinhandlere fra forskellige steder i landet sælger deres vin. Vi har også artikler om vin, arrangementer og en lille quiz hver lørdag, fortæller Mads Nyvang Nielsen.

Annonce

Lokale forhandlere

Foreløbig har drueklubben.dk tre lokale forhandlere i Viborg, nemlig Holms Vinotek, Margarita Wines og KC Vinimport - men Marius Mellembakken Holm og Mads Nyvang Nielsen håber at få endnu flere lokale forhandlere med i klubben, som også har forhandlere andre steder i landet.

De har brugt det seneste halve år på at bygge deres virksomhed op. I første omgang har de ikke ambitioner om at komme til at leve af at sælge vin, men på længere sigt er det drømmen.

- Foreløbig har vi kastet os ud i det og lavet et fælles anpartsselskab. De penge, vi kommer til at tjene, vil vi geninvestere i virksomheden, siger Marius Mellembakken Holm.

Passionen fra vin kommer blandt andet fra, at de begge har arbejdet som tjenere på Niels Bugges Kro, hvor både vine og gastronomi er i højsædet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ryd op i roderiet

Viborg Nyt

Adventsudstilling over to gange

Viborg Nyt

Ansvar bliver man bare klogere af

Viborg Nyt

"Fem Fede Dage" på Viborg Gymnasium

Annonce