Annonce
Viborg Nyt

Mand, kend de 7 tegn på kræft

I anledning af Fars dag sætter vi her på Viborg Nyt sammen med Kræftens Bekæmpelse fokus på mænd og De 7 tegn, der kan være symptomer på kræft. Vi minder fædre og mænd om at gå til lægen, hvis de oplever et af de syv tegn.
Annonce

Danmark: Alt for mange mænd overser vigtige symptomer på kræft og kommer for sent til lægen – og det kan koste liv. Kun en tredjedel af danske mænd synes, at de har et godt kendskab til symptomer på kræft. Derfor er det vigtigt, at mange flere mænd bliver mere fortrolige med tegnene, så de kan genkende dem på egen krop og søge læge i tide. For 85 procent af alle kræfttilfælde opdages ved henvendelse til egen læge med et symptom.

- Det er alvorligt, at mange mænd ikke ved hvilke tegn de bør være opmærksomme på. For så er der en stor risiko for, at de ikke kommer til lægen i tide. Jo hurtigere man kommer til lægen, desto større er sandsynligheden for, at man bliver helbredt for kræft. Så det er altafgørende, at flere mænd kender og reagerer på disse tegn, siger Janne Bigaard, der er overlæge hos Kræftens Bekæmpelse.

Kontakt læge hvis du oplever et af de 7 tegn på kræft

Længerevarende synkebesvær

Længerevarende hoste eller hæshed

Uforklarligt vægttab

Uforklarlig blødning

Ændrede modermærker eller sår, der ikke vil hele

Ændret afføringsmønster

Knuder eller hævelser, der ændrer sigMænd og kræftHvert år dør mere end 8.000 mænd

Kræft koster i snit 22 danske mænd livet hver dag

Næsten 20.000 mænd får kræft hvert år

Annonce

Red din fars dag

I anledning af fars dag den 5. juni opfordrer Kræftens Bekæmpelse til, at voksne børn bruger dagen til at passe på deres fædre ved at minde fædre om at være opmærksom på symptomer på kræft og gå til lægen, hvis de oplever et af dem.

- Mænd lytter til deres børn. Og en opfordring fra ens voksne børn til at kontakte sin læge, kan have stor effekt. Brug derfor fars dag den 5. juni som en anledning til at give fædre et kærligt puf til lægen, hvis de oplever et af det 7 tegn – fordi vi gerne vil beholde dem, siger Janne Bigaard.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ejendomsmægler går imod tendens

Viborg Nyt

Bliv en del af Viborgs historie

Annonce