Annonce
Viborg Nyt

Martin, Tim (og Boris) sørger for underholdningen fra en lejlighed i Viborg

Tim Borch, Boris Johnson og Martin Rosenberg har deres arbejdsrum på Pebermyntevej 37 i Viborg. Foto: Morten Pedersen
"B Entertained" er en tomands-virksomhed med udgangspunkt på Pebermyntevej i Viborg, som måtte genopfinde sig selv, da corona-virus lagde den danske standup-scene ned.
Annonce

Viborg: To af dem sidder ved computeren. Den tredje står ovre i hjørnet. Helt stille. Med blikket stift ud i rummet.

Nu er den tredje godt nok også en papfigur af Englands premierminister Boris Johnson.

- Nu kommer det ikke til at handle for meget om Boris, vel?, lyder det fra en af folkene bag skærmen.

Han har godt bemærket journalistens forkærlighed for papfiguren i menneskestørrelse, og selvom journalisten lover, at Boris højst får en birolle i denne artikel, så er han stadig en del af fortællingen om Martin Rosenberg og Tim Borchs bookingselskab B Entertained.

Papfiguren har de to unge gutter nemlig fået af den engelske komiker Conrad Molden, der var en af de første store bookinger, de formidlede tilbage i 2017. Conrad Molden rejste landet tyndt med sit show "Danglish", hvor tilflytteren kom med sine betragtninger som englænder i Danmark.

Conrad Molden er en af de komikere, som Martin Rosenberg og Tim Borch har i stalden. Arkivfoto: Scanpix

Siden har flere standup-komikere været inde omkring B Entertained, og alt er gået godt.

Annonce

Corona-kollaps

Men så faldt alt sammen i marts 2020.

Med corona fulgte også aflysninger af stribevis af shows, og B Entertained blev nødt til at genopfinde sit koncept, hvis virksomheden skulle bestå.

- Vi har fundet vores egen lille niche, hvor vi har slået underholdnings- og reklamebranchen sammen. Vi producerer serier af reklamefilm målrettet Youtube og andre sociale medier for firmaer, hvor eksempelvis de kunstnere, der alligevel ikke kan turnere med deres standup-show, kan være med omkring den kreative proces og arbejde med at lave noget, der profilerer dem og er med til at give dem en indtægt, fortæller Martin Rosenberg.

Martin Rosenberg og Tim Borch i sidstnævntes lejlighed på Pebermyntevej. Foto: Morten Pedersen

Konceptet er, at de korte reklamefilm laves som føljetoner og produceres til en pris, som mange virksomheder kan være med på.

- Budskabet skal være sjovt og fange brugeren af de her sociale medier. De kunstnere, som vi arbejder sammen med, passer lige ind i den her sjove rolle, som skal være med til at gøre virksomhedens budskab lettere at sælge, siger Tim Borch.

Og da man i praksis kan udføre Martin Rosenberg og Tim Borchs job fra hvilket som helst sted, der har en computeropkobling og internet, så var Viborg et oplagt sted at slå sig fast ned.

- Selvom vi begge kommer fra Odense, så er vi blevet lokket af kæreste og kone her i Viborg-området. Og så bor mange af vores komikere i Jylland. Det passede egentlig bare godt, at vi begge slog os ned her, lyder det fra Tim Borch, der lægger lejlighed til, mens Martin Rosenberg har slået sig ned på Kornmarken, hvorfor makkerparret blot er få minutters gang fra hinanden.


Vi producerer serier af reklamefilm målrettet Youtube og andre sociale medier for firmaer, hvor eksempelvis de kunstnere, der alligevel ikke kan turnere med deres standup-show, kan være med omkring den kreative proces og arbejde med at lave noget, der profilerer dem og er med til at give dem en indtægt,

Martin Rosenberg, B Entertained
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Tag på oldtidsløb i Hvolris

Viborg Nyt

Udskældte pudebump er fjernet

Annonce