Annonce
Viborg Nyt

Mediehus går ind i handelslivet med tilbuddet "Lokale Fordele"

Mediehuset Viborg er en af de aktører, der aktivt prøver at støtte det lokale handelsliv - her med salgschef Martin Krogh afbilledet i Viborgs gågade. Arkivfoto: Morten Pedersen
Annonce

Viborg: Det er ikke kun butikker, foreninger og kommune, der arbejder for at styrke "det lokale økosystem" i Viborg.

Viborg Mediehus har stor interesse i, at hele det lokale handelsliv bakker op om hinanden, og derfor har man også valgt at gå aktivt ind i et samarbejde med de lokale butikker via internetportalen Lokale Fordele, hvor man kan få penge retur, hvis man handler lokalt.

Salgschef Martin Krogh fortæller hvorfor:

- Vi ønsker, at folk skal handle lokalt. Det er grundlæggende idéen bag Lokale Fordele. For os er det vigtigt, at man som forbruger støtter sit lokale butiksliv for butikkerne giver liv i byen, de giver arbejdspladser og gør, at når man alligevel er i byen, så besøger man en café eller en restaurant og det sætter en masse positivt i gang. Caféen eller restauranten sponsorerer måske en lokal sportsforening, så den kan blive endnu mere attraktiv og tiltrække medlemmer. Kort sagt, så gør vi det attraktivt at handle lokalt og dermed sætte gang i en masse gode afledte effekter for vores lokalområde, lyder det fra Martin Krogh.

Mediehuset Viborg er en blandt flere i Jysk Fynske Medier, der vil indføre Lokale Fordele, men det er det første sted i landet, man er gået i gang.

- Indtil videre har vi fem butikker med, og vi forventer at der kommer mange flere. Med den interesse vi ser fra brugerne, så er vi ikke i tvivl om at det her bliver populært, fortæller Martin Krogh og fortsætter:

- Det blev besluttet, at Viborg var den helt rigtige by at starte i, og vi glæder os til at følge udviklingen og se, hvad det gør for det lokale byliv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce