Annonce
Viborg Nyt

Mette elsker stemningen i den lille gågade

Mette Bøge Matiassen har for nylig skiftet stilling men ikke gågade. Hun er vild med stemningen i Vestergade. Foto: Morten Pedersen
Annonce

Viborg: Mette Bøge Matiassen fra Metropol Ure & Smykker har en forkærlighed for Vestergade eller ”den lille gågade”, om man vil. Det er særligt stemningen butikkerne imellem, fortæller hun, hvor alle hjælper hinanden på trods af Jeg synes, at sammenholdet butikkerne imellem er så hyggeligt og det glæder mig, at vi alle kan hjælpe hinanden, på trods af at vi er konkurrenter.

Hvorfor valgte du netop det job?

- Min tid hos Metropol Ure & Smykker går ikke så langt tilbage, da jeg kun har været ansat i halvandet år. Men min tid "bag disken" begyndte allerede i 2010 også i Vestergade hos en anden guldsmed/urmager. Med mine snart ni års erfaring, må man sige, at jeg har fundet min passion - nemlig smykker og ure.

- Jeg valgte netop det job hos Metropol Ure & Smykker, da min interesse ligger indenfor kundeservice. Jeg synes også, at butikken er intim og hyggelig, og vi har mange faste kunder, som jeg nyder, at "sludre" med.

Hvad er en god dag på arbejde for dig?

- En god dag er en dag med mange glade kunder, som hver især får den rette vejledning, og kan gå ud af butikken med et smil på læben og tænke: "Det var god service, der må jeg ind igen". Det sker heldigvis rigtig ofte, at jeg ser de samme kunder igen. En god dag kan også være en stille dag, hvor jeg når alt det, jeg havde sat mig for, inden jeg mødte på arbejde. Ingen dage er ens, og jeg trives både, når der er rigtig travlt, men også i de stille stunder.

Hvad er en dårlig dag på arbejde for dig?

- Det ved jeg faktisk ikke, for jeg har endnu ikke haft en så dårlig dag, at det ikke kunne vendes til noget positivt. Det er selvfølgelig altid lidt træls, hvis man ikke når det i løbet af dagen, som man havde regnet med. Men så det godt, at der altid venter en ny dag.

Hvordan slapper du af i din fritid?

- Min mand ville nok sige, at jeg er dårlig til at slappe af. Han synes i hvert fald, at vi altid lige skal lave et eller andet i vores fritid. Vi har et stort socialt netværk, så jeg slapper nok mest af ved at være i selskab med ham og vores gode venner. Jeg kan også godt finde ro til at se en god krimiserie om aftenen og smække benene op i sofaen.

Hvilken slags musik lytter du til?

- Jeg lytter til alt slags musik fra det nyeste og til de gode gamle klassikere. I min hverdag står den mest på radio, men hvis jeg gerne vil høre god musik, er det oftest til koncerter eller festivaler. Det spænder så bredt, at jeg har været til koncert med Robbie Williams, Backstreet Boys og Kandis og denne sommer skal jeg til koncert med Ed Sheeran.

Hvad er den sidste film, du husker?

- Det må være ”A Star Is Born”. En rigtig tude film, den var virkelig god. Jeg elsker film, som man kan fordybe sig i og lade sig rive med i.

Hvilken bog ligger på dit sengebord?

-Ingen. Jeg er virkelig ikke den store læsehest. Det er slet ikke mig at sidde stille og læse en bog. Jeg bliver helt rastløs. Der fanger en god film eller serie mere min interesse.

Hvad er god mad for dig?

- Jeg synes, at alt mad er god mad, da det tit hænger sammen med godt selskab. Jeg er slet ikke kræsen. Mest af alt nyder jeg at lave god mad til familie og venner, så det kan variere meget. En sommeraften med gang i grillen slår nu aldrig fejl.

Hvilken ferie drømmer du om?

- En storbyferie til Los Angeles eller New York kunne være en rigtig vild oplevelse. Det skal der vist spares lidt sammen til.

Det elsker jeg mest ved Viborg?

- Hele miljøet inde i byen, vores smukke gamle gader og bygninger. Jeg synes også, at Viborgs midtby har udviklet sig i en positiv retning med de nye torve, som gør noget godt for hele Viborgs by- og handelsliv.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Bliv en del af Viborgs historie

Viborg Nyt

Soppefesten bliver til Droppefesten

Viborg Nyt

Nye p-pladser på vej i banebyen

Annonce