Annonce
Viborg Nyt

Modermærkekræft: Mange danskere er usikre på hvad de skal holde øje med

Med kampagnen "Tjek Mærkerne" vil Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Dansk Dermatologisk Selskab gøre os klogere på, hvordan vi tjekker vores modermærker. Foto: www.tjekmærkerne.nu
Danmark har en af verdens højeste forekomster af modermærkekræft, og hver uge dør fem danskere af sygdommen.
Annonce

Danmark: Jo tidligere modermærkekræft opdages, jo bedre er chancen for at overleve. Men kun få af os ved præcis, hvilke faresignaler vi skal holde øje med. Med kampagnen "Tjek Mærkerne" vil Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Dansk Dermatologisk Selskab gøre os klogere på, hvordan vi tjekker vores modermærker.

Danmark har en af verdens højeste forekomster af modermærkekræft, og hver uge dør fem danskere af sygdommen. Men modermærkekræft, der opdages i tide, kan helbredes, og derfor er det afgørende, at man regelmæssigt tjekker sin hud for mistænkelige modermærker og ved, hvad man skal holde øje med.

Men danskerne har ikke helt styr på hvilke faresignaler, de skal holde øje med, når de undersøger deres hud for mistænkelige modermærker. Det viser en ny rundspørge fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Kun 17 procent svarer, at de har helt styr på, hvad de skal holde øje med, mens 66 procent angiver, at de har nogenlunde styr på det.

- Det vigtigste er at holde øje med, om dine modermærker ændrer sig. Hvis de bliver større, eller ændrer form, farve eller kant, bør du få dem undersøgt nærmere hos lægen, siger Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.

- Det er afgørende, at man lærer sin hud og sine modermærker at kende, hvis man vil være i stand til at opdage forandringer. Derfor er det vigtigt, at huden tjekkes regelmæssigt. Husk også at tjekke de steder, der er svære at se, for eksempel hårbunden, nakken og under fødderne, siger Diljit Kaur Knudsen, der er hudlæge og bestyrelsesmedlem i Dansk Dermatologisk Selskab.

ABCD-reglen

Et godt fif til at huske, hvad man skal holde øje med, når man tjekker sine modermærker, er ABCDE-reglen:

A) Asymmetry: Et mistænkeligt modermærke vil ofte være asymmetrisk

B) Border: Et modermærke med takkede eller ujævne kanter er mistænkeligt

C) Colour: Et modermærke med mere end én farve er mistænkeligt

D) Diameter: Hvis et modermærke er større end 6 mm i diameter, bør du være særlig opmærksom på ændringer

E) Evolving: Hvis et modermærke pludseligt vokser eller får nogle af de ovennævnte ændringer, skal du være opmærksom

Hvis ét eller flere af modermærker opfylder blot ét af faresignalerne fra ABCDE-reglen, bør du være opmærksom. Er du i tvivl, så kontakt din læge.

På hjemmesiden www.tjekmærkerne.nu kan man finde videoguides og flere gode råd til, hvordan man tjekker sine mærker, og hvad man skal holde øje med.

Sådan tjekker du dine modermærker

1. Brug to spejle, et stort og et mindre, så du kan undersøge den del af huden, du ikke umiddelbart kan se.

2. Husk at tjekke hårbund, negle og fodsåler. Få gerne hjælp til at tjekke områderne.

3. Tag billeder af modermærker der er uregelmæssige. Læg gerne en lineal ved siden af, så du kan se størrelsen på mærket. Gem billedet, så du kan se, om modermærket ændrer sig.

Se mere på www.tjekmærkerne.nu

Forebyggelse af modermærkekræft

Den primære årsag til udviklingen af modermærkekræft i huden skyldes uv-stråling. Strålingen kommer både fra solen, men også fra solarier og andre uv-lamper. Nedsætter du mængden af uv-stråling, som din hud udsættes for, forebygger du modermærkekræft.

Hvis du følger Solkampagnens solråd: Skygge, solhat og solcreme, når du skal opholde dig i solen, beskytter du din hud mod uv-stråling. Derudover bør du også undgå at gå i solarium eller at anvende anden uv-stråling på din hud.

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Toner af Guld i Fjandbohus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ti års forskning bag foredrag

Viborg Nyt

Julekoncert i Grønbæk Kirke

Viborg Nyt

Det ensomme hjerte

Viborg Nyt

Tid til julekalendere

Viborg Nyt

Jesper Lundgaard Julekoncert 2020

Viborg Nyt

Donation til nye omklædningsrum

Annonce