Annonce
Viborg Nyt

Når en drøm bliver til virkelighed

Viborg: Den 24. marts 2021 bliver dagen, hvor jeg kan indfri en stor personlig bedrift.

Under mit sygeplejestudie i Viborg fandt jeg hurtigt ud af, at jeg ikke var ligesom de andre piger i klassen. For det første er jeg en mand, hvilket smider mig i en minoritetskasse blandt sygeplejestuderende. For det andet viste det sig, at jeg er en forskningsnørd.

Jeg sugede alt den forskningsbaserede viden om sundhedsfremmende mad til mig, som jeg kunne nå sideløbende med studiet. Det resulterede i, at jeg pludselig sad med en stor portion viden, som jeg bare måtte formidle på en eller anden måde. Det boblede nærmest i mig for at inspirere andre med min nye viden.

Men hvordan gør man dette som sygeplejerske? Du skriver en bog, sagde min uddannelsesvejleder til mig. Det havde jeg slet ikke overvejet, men straks satte hun gang i en drøm. En drøm, som nu er indfriet og snart bliver til virkelighed.

Annonce

Spis mere plantebaseret

De nye kostråd siger det, og jeg siger det selv konstant: ”Spis mere plantebaseret”. Med det mener jeg, at vi bør prioritere primært at spise grøntsager, frugt, fuldkorn, bælgfrugter og nødder, mens forarbejdede og animalske fødevarer bør begrænses.

Det er blevet min overbevisning, efter jeg har læst flere tusinde forskningsartikler om kost og sundhed. Det bedste helbred er simpelthen forbundet med et mere plantebaseret kostmønster. Derfor er ordene også blevet titlen på min kommende bog, der udgives i samarbejde med Turbine Forlaget i Aarhus. Bogen er en vidensbog med gennemgang af den mest sigende ernæringsforskning inden for emnerne aldring, tarmbakterier, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, fedme, hjerte-kar-sygdomme og kræft.

Bogen henviser til omkring 1200 af de, for mig at se, vigtigste forskningsartikler inden for emnerne. Derudover indeholder bogen også et par kapitler med en udførlig guide til, hvordan du kommer i gang med at spise mere plantebaseret for et bedre helbred. Her glæder jeg mig særligt over de 34 utroligt lækre opskrifter på plantebaseret mad fra bunden.

Annonce

Hvorfor interesserer sig for kost?

Der var mange under min studietid, som undrede sig over, hvorfor kosten blev omdrejningspunktet for min sygepleje.

Nogle af de studier, som virkelig klargjorde vigtigheden af en sund kost for mig, var studierne Global Burden of Disease Studies. I 2015 blev et af disse studier publiceret i tidsskriftet The Lancet.

Studiet undersøgte globale sammenhænge mellem forskellige faktorer og risikoen for at miste sunde leveår eller dø. Her kiggede de på de klassiske KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion).

Her slog det mig, hvor mange mennesker, der dør for tidligt grundet en uhensigtsmæssig kost med for meget salt og for få fuldkorn, grøntsager, frugt, nødder og bælgfrugter. Globalt set dør 11,2 millioner mennesker årligt på grund af en uhensigtsmæssig kost, mens 5,8 millioner dør af rygning, 2,7 millioner af for meget alkohol og 2,2 millioner af fysisk inaktivitet.

Det betyder, at kosten er årsag til flere dødsfald en rygning, for meget alkohol og fysisk inaktivitet lagt sammen! Set fra min side af bordet taler disse data deres eget sprog.


Kosten er årsag til flere dødsfald en rygning, for meget alkohol og fysisk inaktivitet lagt sammen! Set fra min side af bordet taler disse data deres eget sprog.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Årets hidtil bedste fredag

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Golfklubber holder åbent hus

Viborg Nyt

Tag TRX’en med i tasken

Viborg Nyt

'Vi er Viborg' skal have ny formand

Viborg Nyt

Smil det smitter ikke

Viborg Nyt

Ny mand i spidsen for lokal bank

Annonce